For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
Fru Ingehorg var efter rygte så hård mod børn. Hun var også så gjerrig, at når de kjørte til kirke med beudo, sad hun og enteu band eller vand. Det er kun en kort vej, meu herskabet har næsten altid kjørt, for de gad jo ikke gå. Hun havde en kusk, hed Klavs. En dag efter at Otto Hanner var død ban kjørte til kirke med hende, så sagde bun : »Jeg gad...
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
I herregården Sobos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
