Min moder og fader var fra Hornshøj i Gudum. Når lyset om aftenen blev slukket, sagde de altid: Krist, lys for os. Lærer Sø, Gudum.
da.etk.JAT_06_0_00760
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: ->Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
Da lynilden anden gang slog ned i Jelling i Mads Davidsens gård 1794 eller 95, fik pigen det slukket, idet hun tog en spand mælk og slog over det. Første gang brændte byen og tog kirken med sig. E T. K.
Der var sådan snakken og nåstren: puslen eller syslen, man véd ikke ret bestemt, hvad det er. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
Det er mig fortalt, at en stor del af de Borup gårdes stuehuse var forhen helt sammenbyggede, så at er. kunde gå gjennem alle de folks stuehus fra den ene ende til den anden. Det lå i et eneste langt hus. En gang blev Dorup omringet og overfalden af en skare Tattere, der kom ude vesterfra. Det var i den tid af sommeren, da alle hele mandfolkene var i...
På Rakkertoften la i gammel tid rakkerens hus. Benene af de døde dyr blev smidt i Rakkertoften. Der er her fundet en masse ben, som er blevne solgte, og der avles altid godt korn på det sted. R. p. Randløv. Tåning.
Hav a kan huske, har Taterne ikke gaet i så store drifter som tidligere, men de var lige godt bange for dem pa enstedsteder, og ingen vilde have dem i kvarter. Så var der en præst i Østbirk, han sagde: De skal da have en plads, og da der netop var en lejlighed ledig, sa kom 'de til at blive der, og de formerede dem, og der blev et helt slæng af dem i...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
En mand her i Tåning kom i med en jomfru Lam fra Skanderborg, og hun havde så mange gode sager, som han pilkede fra hende. Der er ikke et sted her i byen, uden de bar noget af hendes sager, for alle folk her er af hans familie. Da hun var bleven pillet ren, vilde han ikke have mere med hende at gjøre, og hun kom så til Horsens og døde der i sølle måder....
For en 40 år siden blev en mand henrettet på Ejer mark, og hans lig kom over kirkegårdsdiget og blev der jordet i hjørnet, det nordostre hjørne, med hovedet nede imellem benene. Sådan lagdes det i kisten, og der gror ikke andet end slåentorn over ham. Ane Lavrsdatter, Tåning.
da.etk.JAH_05_0_00322
Pa Benhøj stod galgen i gammel tid, og de henrettede blev jordede under den. Der er siden fundet mange ben på stedet, deraf navnet. Der skal forøvrigt også være fundet urner med ben i. r. p. Randløv. Tåning.
Al den markstrækning, der ligger vest for Tåning, kaldes Galgevangen. På den mark tæt ude ved et bækløb, som kaldes Hwoldal, der ligger Benhøj, og på den har der stået en galge, som forbrydere blev hængt op i, og siden blev de gravede ned under galgen. Det var i ældre tid. Ane Lavrsdatter, Tåning.
da.etk.JAH_05_0_00291
Marie Kirstine, imens hun var til, hun kunde måle for al slags sygdom, især for moorsot og gulsot, men der skulde måles under åben himmel ude i det grønne. Hendes broder, Per Doktor eller Per Husmand, han var meget villere. Han havde kureret prinsessen i Horsens, og derfor fik han lov til at doktorere. Han har været her i mit hus for en snes år siden. A...
Mændene i Hem var mere ansete end dem i Dønip, og de ringeagtede formelig Dørupperne, for det de ikke gjorde noget ved deres mark. Dørup levede ikke af andet end at fiske, danne øgpuder og binde limer, og af og til tog de en træknot med i vognen til Horsens at tage penge ind for. Når de skulde ud tidlig om morgenen og fiske, gik de omkring til stederne...
Den, der havde den højeste stage at sætte blus på Voldborg aften, skulde stå for at dele pintsekjæresterne (gadelammene) ud. R. P. Randlev.
Der er mange skaller i Mos sø. Folkene i Borup fauger og spiser mange af dem, og derfor kaldes de de Dørup skalleslugere eller og blot skalleslugerne. Der siges også, at de har sådan en bred mund, fordi de sluger de mange skaller. Ellers kaldes byen Vor-Dørup til forskjel fra Skiden-Dørup nord for Skanderborg. Lavst Sommer, Tàning.
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
