Der skal have været en løngang fra Voergård til Kokkedal. En gammel kusk sagde: "Så meget er lige godt vist, at der er et kammer i det nordvest hjørne af indhusct, og i det hjørne er der et hul med stentrapper ned, og ingen véd, hvor langt det går hen." chr. sloth, havbro.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
Stig Andersen på Bjørnsholm skal være manet der ude vesten for Lundgårds skov ved et væld, der kaldes Nørre-Kjelde, og nytter sig hvert år et kokketrin nærmere til Bjørnsholm. Når han nåer den, skal den forgå. Chr. Sloth, Havbro.
En nisse fra Nørgård i Tolstrup skal have været med til at bygge en bro over Aggersund. Der går sådan en høj remmebakke på en fjerdingvejs længde og bestående af ene grus, og den skal han have kommet skydende med. Men en anden nisse derovre skulde komme skydende med en fra den anden side. De gik dog fejl af hinanden, og hver skød sin vej, så der blev...
Wojens jæger har modt Jens Kristian i Krastrup flere gange, og nogle bitte hunde har ordentlig pisset ham op ad benene, han horte, de kom gjoende som hunde efter harer. Chr. Sloth, Havbro.
I gammel tid var her en mand, der havde en kone, som skulde til at do, æom folk skal da; men så lå hun og kunde ikke. Så gik manden ud og skod tre gange over hans hus. Folk spurgte ham om, hvad han skod efter. Påjj«, sagde han, det var, så bandte han, efter eu skade. Meu den gang han kom ind, så var konen dod. Det var jo hende, han skod efter, for hun...
da.etk.DS_07_0_01438
Der var en gammel enkekone her i byen i min faders bitte tid, hun havde eu bitte dreng ved sig. Så ver de slemme til at løse deres bukser i hendes lyngstakeude, og så lagde hun jo noget for det, te drengene de skulde komme over. Men så kom hendes egen dreng over det, og han blev dum. I forvejen kunde han nok snakke noget, men nu slet ikke. Han kom til at...
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Det skete en dag, at en mand her i byen, Søren Brink, blev henne og så kom der en ræv her runden om husene og stederne, og folk rand efter den og vilde da tage den. Endelig til sidst fik de den gjent ind i en fåresti. Da de kom så derhen og vilde se ind og have ræven, da stod denher mand og trak i hans klæder der inde, se så kunde de se, hvem ræven var....
De havde lagt præstens fåretøjrer oppe i marken og slået fårene løse. Så kom der en gammel kone fra Rind, og hun tog dem, kanske hun lod, hun havde fuudet dem, og kanske hun stjal dem, det véd a ingen besked om. Så vilde præsten endelig have at vide, hvem der havde taget hans tøjrer. Hvad ban har at gjøre, han får en smed i Låstrup, der sådan kunde gjøre...
Pastor Blich i Uldbjærg kjørte til Tostrup i besøgelse. Da han skulde hjem, sagde han, at han vilde slåes med Fanden ved Støøvhøj, der ligger ude i en stor hede øst for Uldbjærg. Han mødte ham også, og det ene hjul kom af, og Fanden gik og bar det og skulde være hjul til Uldbjærg. Men han var nær ikke bleven skilt ved ham. Præsten tog til Tostrup igjen,...
Min farbroder gik en gang ad kirkestien til Uldbjærg, der går her norden ud af byen, og den gang han kommer til et sted, de kalder Ulstrup skjel, som er en grøft mellem Ulstrup og Sundstrup mark, da ser han én, der render æfor ved ham, og han render så stærk han kan for at nå den, men han kan ikke rende den ind. Så bliver han ved, til han kommer til et...
Niels Pedersen kom en aften agende med en mand af hans egen familie. Der kommer så én til ham og vil endelig have ham af vognen, og han fulgte så med ham ned til Østerkjær. Han vidste snart ikke af, hvordan han kom af vognen, og den blev ved at tumle sådan med den, te han måtte til at love den, at han skulde komme til den om anden aftenen igjen. Så vilde...
da.etk.DS_05_0_01463
Her ude i Hestbæk mølle passerede det, at en bitte pige døde, hun var ikke uden 1 2 år gammel. Så gik hun hver aften ligeså hvid og stod og rakte oppe ved en lægte, og så gik faderen hen og så efter og fandt 8 skilling. Dem havde hun sat op og vilde give hendes halvsøster, der endnu var levende. A véd ikke, om han talte hende til, men så meget er vist,...
Min farbroder, der var degn i Låstrup, har også gjort et spil. En kone i Låstrup gik igjen, og så var de jo ilde farne, for de kunde ikke være der om natten. Så lod han gjøre en stålhånd i smedien og gik derhen, og gjengangeren måtte følge med ham til graven. Der måtte han give hende hånd på, at han vilde gjøre alting i rigtighed efter hende. Men havde...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
