Der skal have været en løngang fra Voergård til Kokkedal. En gammel kusk sagde: "Så meget er lige godt vist, at der er et kammer i det nordvest hjørne af indhusct, og i det hjørne er der et hul med stentrapper ned, og ingen véd, hvor langt det går hen." chr. sloth, havbro.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
Stig Andersen på Bjørnsholm skal være manet der ude vesten for Lundgårds skov ved et væld, der kaldes Nørre-Kjelde, og nytter sig hvert år et kokketrin nærmere til Bjørnsholm. Når han nåer den, skal den forgå. Chr. Sloth, Havbro.
En nisse fra Nørgård i Tolstrup skal have været med til at bygge en bro over Aggersund. Der går sådan en høj remmebakke på en fjerdingvejs længde og bestående af ene grus, og den skal han have kommet skydende med. Men en anden nisse derovre skulde komme skydende med en fra den anden side. De gik dog fejl af hinanden, og hver skød sin vej, så der blev...
Wojens jæger har modt Jens Kristian i Krastrup flere gange, og nogle bitte hunde har ordentlig pisset ham op ad benene, han horte, de kom gjoende som hunde efter harer. Chr. Sloth, Havbro.
En Mand boede henne i Blære og var kommen til Hvanstrup at tjene. Nu var det jo temmelig langt at gå den Vej Morgen og Aften. En Nat kom han lige for en Kirke, og det var det samme, på hvad Kant han gik, den vendte lige godt for ham. Så resolverer han til at lægge sig at sove, for han blev træt af den Vandren. Mens han sov, blev der sådan Susen og Brusen...
Der var nu to karle, de tjente i Vestergård i Tolstrup, den ene var øgdreng, og den anden skulde være karl. Så var der en gi. kone, de kaldte Ma Vestergårds, hun var en streng kone og en heks, og hun gik igjen. De havde et kammer, karlen lå i, og der inde var en loftslem, den kunde de ikke lukke, for gi. Ma Vestergård, hun holdt den, og den skulde stå...
En mand her fra egnen, Jens Kristian i Krogstrup, tjente som dreng nede i Tolstrup og passede på kreatur. De enge grændser sammen med Hansens på Krastrtip, og da der nu var en hel del drenge tilsammen, hørte de Knarkvognen. Så siger én af dem: «Vend og kjør tilbage og smør!» Så kommer den ned over ham. De andre drenge vælter dem hen over den her dreng...
På Vingegård', så mejersken et pår store hunde komme spaserende om morgenen tidlig og forsvinde i en kjælder, der er på indhuset. Hun og en gartner havde kammer ved siden af hinanden, og de havde begge hørt én gå i en silkekjole, der raslede ude i gangen. Der var store kj ældere under deres værelse. Gartneren mærkede en aften, at der stod én og så over...
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
Elias, hvis moder var en kjæltringkvinde, der var født i Povtrup, kom til at sidde sammen med nogle andre i den røde bod i Nibe. En karl, der havde tabt nogle penge, sad og bandede så stærkt over dether og var svirende. Da lian kommer udenfor, ser lian en pæn og svært stads karl. »Gå ind og spil mine kort,« siger han. Ja, han går ind. Kan ikke holde klor...
Jens Kristian i Krogstrup tjente som dreng nede i Tolsirup. Så bliver hans madmoder syg i barselfærd, og han skulde af sted efter en kone til at hjælpe hende. Det var sådan sent om hosten, og det begyndte at blive de mørke aftener. Nu skulde han over en hede med nogle store bakker, og der møder han en stor sort skikkelse. Han kommer godt nok omkring den,...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Der var nogle, der var blevne rædde for hverandre inde på kirkegården. Den første løb i kalkgraven, da han rendte for den anden, og var ganske hvid, da han kom op. Da de andre så den hvide skikkelse, blev de så forskrækkede, at de også løb, og så rendte den første endnu stærkere, for han blev ræd for dem, og de blev rædde^for ham. Jens Korregård, Havbro.
da.etk.JAT_06_0_00255
Den gamle Per Overlade og mig vi fulgtes en dag ad til hove. Det var i forårstiden, og så var der en tusse kommen op at kravle oven på jorden. Da han så den, smed han sig lige ned og trimlede sig en tre, fire gange hen over den. A spurgte ham om, hvad han gjorde det for. Det bliver min sag, sagde han, og a blev ikke klogere. Povl Thomsen og Ole Bæk....
Den gamle Per Overlade gik og satte æg i myretuer, og Lavst Smed havde den tro, at Per kunde hegse. En dag, Lavst var ude at plove, men studene ikke kunde trække ploven, kom han ind på, at den var forhegset. Så kommer han hjem og henter en hel hoben ild i en spand og slår om ploven med, te det står i én rendetåge runden omkring. Se så skulde han til at...
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
