Der skal have været en løngang fra Voergård til Kokkedal. En gammel kusk sagde: "Så meget er lige godt vist, at der er et kammer i det nordvest hjørne af indhusct, og i det hjørne er der et hul med stentrapper ned, og ingen véd, hvor langt det går hen." chr. sloth, havbro.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
Stig Andersen på Bjørnsholm skal være manet der ude vesten for Lundgårds skov ved et væld, der kaldes Nørre-Kjelde, og nytter sig hvert år et kokketrin nærmere til Bjørnsholm. Når han nåer den, skal den forgå. Chr. Sloth, Havbro.
En nisse fra Nørgård i Tolstrup skal have været med til at bygge en bro over Aggersund. Der går sådan en høj remmebakke på en fjerdingvejs længde og bestående af ene grus, og den skal han have kommet skydende med. Men en anden nisse derovre skulde komme skydende med en fra den anden side. De gik dog fejl af hinanden, og hver skød sin vej, så der blev...
Wojens jæger har modt Jens Kristian i Krastrup flere gange, og nogle bitte hunde har ordentlig pisset ham op ad benene, han horte, de kom gjoende som hunde efter harer. Chr. Sloth, Havbro.
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
