Den dag, man skal have sin vask tørret, må karlene give deres bukser et opslag for neden, at det kan blive godt vejr. Ane N.
da.etk.JAT_03_0_00298
Du har en sulten ven, siges, når man går fra en bid brød, man ikke har spist. Ane Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00170
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
En gårdmandskone i Kasted havde været syg, og da hun var kommen sig lidt, gik hun ud i gulvene for at se nogle smågrise, de havde der, og der syntes hun tydelig, hun så en hare, der sad der, men som løb væk ned i et rottehul. Ane Nielsen.
da.etk.DS_07_0_00037
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
En pige, der tjente på herregården Pedersminde i Arhusegnen, sad en aften ved vinduerne og skrev. Som hun sad, kom der noget og strøg over vinduerne, det var lige som én, der havde klappet det med begge sine hænder. Hun blev svært ræd og skyndte sig at komrne i sengen. Det var stærkt regnvejr, og karlene var komne våde hjem af marken, så de gik tidlig i...
I en gård i Lisbjærg tjente en pige, der har fortalt, at der somme tider var sådan en allarm i kjøkkenet, som om spande og al ting faldt ned, og en nat, medens hun lå i sengen, kom der noget og lagde sig på hendes bryst så tungt, at hun ikke kunde røre sig. Hun lå i den sværeste angst, men omsider lettede det da, og hun løb så alt, hvad hun kunde, ind...
I en gård i Lisbjærg en mil nord for Århus, hvori de sagde, der var spøgeri, sad en aften en del karle og spillede kort. Allerbedst som de sad, tykde de, at der var én, der kjørte rundt i gården alt hvad remmer og tøj kunde holde. Konen gik da ud i døren for at se, hvad der var på færde, men hun kom snart tilbage og sagde, at det var en holstensk kræmmer...
På herregården Skjersø på Helgenæs kunde tit om aftenen høres en karet komme kjørende hen for døren, og der biev slået skrald, men gik nogen så ud, var der ingen ting at opdage. ANE NIELSEN.
En dreng på Skjersø gik en aften hen imod en skråning, på hvis top der lå en kirke. Som han gik, tyktes han, at skråningen begyndte at glide ned imod ham, og pludselig stod en mand ved ham i en lang sort kjole og sort på hovedet. Drengen gjorde plads for ham og gik ned i vejgrøften, og således blev de ved at gå, til de kom op på toppen af bakken, da...
Ligeledes kunde der på Sk/ærso sees en broget hund med krands om halsen gå frem og tilbage langs stuehuset om aftenen og om natten. Der mentes, at den gik og passede en stor skat, som en rig herre, der ejede Skjærsø, havde nedgravet. Karlene bad ejeren af gården, om de ikke måtte følge med og se, hvor hunden gik hen, men det vilde han ikke tillade. ANE...
En gammel kone har fortalt, at der var en hoj, hvorfra der somme tider kunde sees, at der blev kastet en gloende jærnstang i luften. Den faldt ned på hojen igjen. En gang den også blev kastet i land, brændte der et hus tæt ved få dage efter. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Folk her på egnen antager, at lygtemænd er noget spogeri, der kan påtage sig, hvad skikkelse det skal være. Nogle tror, at det er landmålere, som har gjort uret, den gang jorderne blev udskiftede, og som nu ikke kan få ro i graven. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Der er flere koner, der har fortalt, at de, kort t:d for deres mødre er døde, har hørt så stort et rabalder i kjøkken eller sals (bryggers), som om alt faldt, men når de så har gået derud og har set efter, har alt været i orden. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
En husmand fortalte, at han en dag i 1870, da han stod og tarsk i laden, tydelig hørte et stort skrald, som om én havde slået på ladevinduet med en kjæp. Det var lukket op, og han gik hen for at se, oin der var nogen uden for, men der var ingen at se. Så tænkte han, at han vel måtte have hørt fejl, men så snart han havde begyndt at tærske, hørte han det...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svomme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de ploje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme. A. N.
