Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
I Overlade var der en garnmel heks, som gik og forheksede deres grise og deres kreaturer, så de blev syge. Så gik der en hare og var så tålig, og Per Overlade prøvede på at fyre flere skud på den om aftenen, men kunde ikke rammeden, og den listede sig så stille væk. Så fik han en sølvknap i bossen og skod. Haren blev straks væk, og han vidste ikke, hvor...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Per Overladev&v så meget vant for haresteg, og skød harerne, når han kunde komme til dem, uden at bryde sig om tiden. Så kommer han ned til mig, det år a byggede her, og spørger, om han kunde ikke låne min bøsse, for hans egen var forgjort. Dagen for vilde han prøve at skyde til måls, og da han havde skudt, lå haglene udeu for bøssepiben. »Ja, det...
Den sorte Kræn Degn henne i Års, der døde i fjor, ham måtte præsten hen til. Han råbte hele tiden, at der lå en sort én i fødderne af sengen ved ham og vilde tage ham. Præsten gik så grusselig sorgmodig fra ham og havde været hos ham flere gange. Han kunde ikke fa ham ind på, at der er nogen Gud til. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro.
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Per Overlade her i Havbro var gået ned til den gamle degn her, som hed Storm. Så siger han: »Du har altid været en god ven af mig, derfor skal du have denher bog.« Den var nu så stærkt indbunden, og Pet tager den og går med. De var nu lidt heksemestre begge to, og da han kommer her op til Gråsten, en sten, hvor der siges at have ligget en kirke, eller i...
Der var fire brødre, der gik sammen i en gård i Krogstrup og var i små omstændighed. Så en juleaften går de to og følges ad ud at fodre. Da de var komne ind igjen, siger de til de andre folk, at de vilde til at i byen et bitte korn. Men så går de ud i laden og arbejder, for de havde set lys der ude, da de var ude at fodre, og de graver en kjedel op med...
Der har også været et lys at se på Nbrre-Havbros skalde, en hedebrink, især imod højtid, og a har gået efter det, men så såre a gjorde det, var det forbi. Folk har bildt mig ind, at der var noget kast ned i gamle dage, og det har ikke kunnet fundenes Igjen. povl thomsen oc ole ræk, havbro.
Den sten, der ligger norden for laden på Melgård, den vilde de en gang have lagt til syldsten under det østre fløjhus, og mureren havde også lagt den, men de kunde ikke få den lagt ret, i hvordan de drejede og ikke drejede, så kantede den sig selv lige godt. Så kommer ejeren ud og sér på den og siger, at det ikke var værd at tage den, den fik at lægges...
Der var et gront væld, de kaldte Blokkes kjelde, en 2, 3 bøsseskud nord for Ottibakken, Skivum. Der har stået et lys og brændt, og folk er blevne forvildede ved at se det. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro.
Niels Terp, der boede i Lynderup, Giver sogn, gravede en høj ud på hans mark og fandt så meget gammelt stensager, dannet i gafler og knive, og guldsager, det var derved, han fik sin rigdom. Han havde ikke så få døtre - sønner havde han ingen af - men de blev dårlige alle sammen. Nogle blev sindssvage, nogle blev draget (værkbrudne), og så dode de jo...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
Per Overlade var en aften ude at skyde harer. Det var oppe på Kræn Møllers mark. Han var nemlig ved at flytte gården, og det gamle var ikke helt brækket ned, og i det gamle rad, der stod endnu, vilde han sidde og skyde en hare eller to. Men da han kommer dertil, får han en gammel mand at se, som sidder der inde med en rød lue på og nikker ad ham. Han...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
Der er en bitte trind bakke norden for Skivum by ved vestre side af vejen og lige norden for sandbakkerne, den kaldes Ottibakken. Der sagde de, at der var en mand, de kaldte Ottimanden, og folk havde bort, at han snakkede til dem, når de færdedes ad vejen til Nibe og kjørte hjem om aftenen. jens korregård, havbro.
Der er en Revne i den vestre Side af Ginncrup Kirketårn, der er samlet med Jærnstænger. Min Bedstemoder fortalte herom: Mureren, der byggede den, kunde ikke få den færdig til Tiden, gik så ud og lagde sig på Finds Hoj, som findes i Ginderup Østergårds Mark. Et Barn græd der inde. »Ti nu stille for i Aften kommer Find, Fader din, med Sol og Måne og elleve...
Ude på Mastrup mark boede Anders Knold, som var dygtig til at vise igjen. En mand fra de udenkjærs byer kjørte i Ørum kjær efter torv, og så manglede han en fjæl til at sætte ved torvene, hvorfor han tog en fjæl, der lå på bjælkehovederne ved Anders Knolds gård. Denne savnede fjælen, men gjorde hans kunster, og en torsdag morgen, han kom op, stod der eu...
