Der skal have været en løngang fra Voergård til Kokkedal. En gammel kusk sagde: "Så meget er lige godt vist, at der er et kammer i det nordvest hjørne af indhusct, og i det hjørne er der et hul med stentrapper ned, og ingen véd, hvor langt det går hen." chr. sloth, havbro.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
Stig Andersen på Bjørnsholm skal være manet der ude vesten for Lundgårds skov ved et væld, der kaldes Nørre-Kjelde, og nytter sig hvert år et kokketrin nærmere til Bjørnsholm. Når han nåer den, skal den forgå. Chr. Sloth, Havbro.
En nisse fra Nørgård i Tolstrup skal have været med til at bygge en bro over Aggersund. Der går sådan en høj remmebakke på en fjerdingvejs længde og bestående af ene grus, og den skal han have kommet skydende med. Men en anden nisse derovre skulde komme skydende med en fra den anden side. De gik dog fejl af hinanden, og hver skød sin vej, så der blev...
Wojens jæger har modt Jens Kristian i Krastrup flere gange, og nogle bitte hunde har ordentlig pisset ham op ad benene, han horte, de kom gjoende som hunde efter harer. Chr. Sloth, Havbro.
Det er ikke godt at drømme om soite blommer eller at drømme om, at man bestiller noget på kirkegarden, ti så doer der nogen af ens familie. il. Hansen, ørritslcv.
Om lø'rdagen er aldrig så vred. sa lader den dog den se. undtagen det skulde være tre. H. Hansen, 0.
da.etk.JAT_01_0_00551
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
Der fortælles om en herremand, som nok har boet på Harntslevgård, at han spøgede så forfærdeligt, så de blev enige om, at han skulde manes. De henvendte sig til pastor B., men han vilde ikke have med ham at gjøre. Hans kappelan, som var hans søn, bad da, om han ikke måtte. Den gamle var ikke for, at han skulde prøve, da han ikke troede, at han kunde; men...
I skoven Højes ns i Lunde sogn (Svendborg amt) er en banke, som endnu kaldes Jæbbes banke. Bankens forrige ejer hed Jeppe. Men der er en anden Jeppe, som en gang har hængt sig i et af træerne på banken. Denne Jeppe, der sådan tog sig selv af dage, fandt ingen ro i graven, men gik igjen næsten hver nat. Ældre folk véd at fortælle om mange, som har set...
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
En frugtsommelig kvinde må ikke aflive et kreatur og blive stående ved det, mens det døer, ti lige så mange uger, som hendes foster er gammelt på den tid, lige så mange uger efter barnets fødsel vil det få krampeslag. H. Hansen, Ørridslev.
En frugtsommelig kvinde må ikke spise fisk, ti så får barnet trøske. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02253
Der var en gang en præst, som havde været ude at kjøre, og han kjørte da hjem sent om natten. Men bedst som de kjører, begynder hestene at puste ogstønne, og de kan næppe trække vognen. Der var nogen, som havde sat sig op at kjøre. Præsten siger til karlen: »Hold stille!« og præsten stod af og gik en omgang omkring vognen, hvorpå han satte sig op igjen...
I Horne var en gang en præst, som gik så meget i kirken om natten. Han fik et lagen over sig og en lænke om benet. Da præsten kom ud fra kirken, kom karlen frem og begyndte at rasle med lænken. Men da karlen sank, sagde han: »Det er mig, faer.« Præsten kunde nu ikke holde op, og han sagde da: »Nu er det for sent, nu skal du her under.« H. Hansen,...
Pastor Balslev i Hårslev kom en nat gående i kjole og krave henad kl. 12. Sognefogdens fader mødteham, men præsten sagde bare, at Niels skulde ikke være bange. En gang vilde en mand stjæle hans bede, som stod ude i marken, men da han havde fået den, måtte han imod sin vilje trække den hjem i præstegården og blive stående der og holde ved den til om...
da.etk.DS_04_0_00923
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
