Bønderne i Asserbos omegn siger, at Danmarks, Norges og Sveriges kroner findes under Asserbo slots ruiner. Og hvis de ikke er her, tilføjer de, så ligger de under Frederiksborg slot. borge janssbn.
I Sønder-Saltum er et hus, som kaldes Slottet. Her skal have boet en frue, som anlagde et ovcrfartssted over åen i lige linje til sydost over efter Stavad. Hun havde nemlig store enge på den østre side af åen. De kaldes endnu Slotsengene, og der er 32 karles slæt. erik sørensen, s. saltum.
Ved Gamborg har ligget et stort slot, Gamborg slot, hvoraf der endnu er tydelige ruiner at se. Lige overfor hvor slottet har ligget, ligger ude i bæltet en lille ø, Svineø kaldet. På, denne ø skal der findes store kobberporte, der førte ind til løngange, som i sin tid gik fra slottet og ind under øen. På den tid, da Gamborg slot var i sin velmagt, var...
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
Nordvest for Kalvø slot i den søndre side af hestehaven fandtes nogle sten indsatte i jorden næsten i skikkelse af en lille stenkiste. På samme sted skal opgangen have været fra en løngang, som i fjendtlige tider skal have gået fra skoven og under havet til slottet for hemmelig at tilføre folkene der ude levnedsmidler og andre fornødenheder. r. h. k.
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
Der var en ond herremand, som byggede Silkeborg slot. Det var nok den gang, det blev flyttet om fra Gammelhave, hvor det lå før. Han var så slem ved bønderne, og især havde de det så meget slemt med pligtarbejde. Det var med kjørsel af stenene til slottet, han var så stræng. Han havde også rykket skjellet ude på Funder-Holme, en stor eng, der hørte til...
Den gamle Anders Rasmussen, der havde en Gård i Saltrup mellem Esbønderup og Græsted i Nordsjælland, fortalte, at han tit og ofte, inden Søborg Sø blev udtørret, sent om Aftenen havde set en Båd med ildrøde Sejl sejle fra den Side af Søen, hvor Ruinerne af Slottet findes, og over ad Holløse til og altid i samme Retning.
Pastor Thune var gift og havde 10 Børn. Han levede lykkelig og kjærlig med Konen. Men så kom en Dame i Huset og satte Splid mellem Ægtefællerne. Han søgte nu Adspredelse hos Oberst Hvid på Hvidsminde. Denne havde 6 Døtre, og så forførte han den yngste. Hun aborterede og døde. Så søgte Præsten Skilsmisse fra Konen. Siden giftede han sig med en anden...
En Gang levede der en Frue på Slottet i Møgeltønder, som dræbte sin Kammerpige ved et Knivstik og derpå kastede hende ind i Kaminen. Derefter dræbte Fruen sig selv. Der var kommet Blodstænk op på Muren, og alt hvad de gjorde for at få dem af, var spildt Umage. De skal sidde der den Dag i Dag. Møgeltønder S., Tønder Nørre A. En Elev i Bramming Efterskole.
Den gale Grevinde på Gram hun kunde også gjøre godt. Der var en ældre Pige fra Vester-Lindet, som tit kom til Slottet, og havde kniplet meget for Grevinden. Så en Dag siger hun til hende: »Nu har du kniplet meget for mig, nu vil jeg gjøre dig noget godt. Du skal nu have den Karl« det var én, hun vidste, hun var gode Venner med, »og så skal I have den...
Der er en stor Høj ved Siden på Brynnebjærgdal, der hedder Tippethøj, og den Høj grændser til Bøgebjærg, hvor der har ligget et Slot en Gang. Her har været udgravet mange Stykker Metal. I Fjendetid blev Folkene jaget derfra, og Slottet blev brændt, og siden har der ingen boet der. Men nu er det jo bebygget igjen. [Føvling S., Tyrsting H.]? Anders...
Der skal findes en Løngang fra Nørborg Kirke ned under Søen til Slottet, og den skal være benyttet af Svenskerne, da de i sin Tid belejrede Slottet. Nedgangen på Slottet til denne Løngang er ikke nu til at finde, men en Mand fortæller, at hans Faders Oldefader havde Omgang med. en af Embedsmændene på Slottet, og de var en Gang nede i Løngangen, men kunde...
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
Fru Anna Søe på Kokkedal befalte sin kusk at spænde for en gylden karet og så kjøre med hende. De kjørte og kom til en stor bygning, som han syntes var et slot. Der stod hun af og gik ind. Så holdt han udenfor den store bygning i 4, 5 timer. Hun havde ingen ting sagt ham besked om, og så vilde han omsider ind i slottet og spørge efter fruen. Da ser han...
Sonden for Ovsted kirke ned efter Gjedved skjel er et hus, der i daglig tale kaldes Slottet, vel sagtens for spøg; men der boede én, der hed Ole Vestergård, og da han så døde, blev alle hans sager flyttet derfra. Hans eftermand, der blev kaldt Peder i æ skov, han hørte regelmæssig den gamles ottedagsværk slå der inde i stuen, uagtet det jo også var...
På slottet i Odense er et værelse, som ingen kan sove i om natten. Da jeg var der, så jeg et vindue med en fjæl for, og det var det va:relse. Der var tre studenter, som hørte om det værelse og forlangte i kådhed at komme til at sove der. Det var to brødre Pade og så en tredje. De kom hver i sin seng. Hen på natten vågnede de ved spektakel der inde. Den...
I det bekjendte frøkenkammer på Trøjborg lader sig stundum se en hvidklædt skikkelse oppe i vindueskarmen. En kone fra Brede fortæller: En morgen meget tidlig gik jeg fra Visby til slottet for at vaske, som jeg ofte gjorde. Klokken kunde vel være to, og der var mange stjærner oppe. Da jeg kom hen imod Tevandskilden, så jeg et hvidklædt kvindfolk stå der...
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Almuen fortæller, at da Spanionerne 1808 var her inde stak de ild på Kolding-slottet for at indebrænde deres auforer, prinsen af Pontecorvo, men de nåede ikke deres hensigt, ti prinsen reddede sig gjennem en løngang, der gik fra slottot under slotssøen, op til Dyrehavsgården, hvorefter han så flygtede til Sverig og blev konge. J. M.
