Dronning Margrete ejede Egholm og boede på Fruensholm, som ligger her imellem og Gjøl. For at tilfredsstille sin Liderlighed skænkede hun Egholm til en Munk ved Vor Frue Kirke, og han nedrev Slottet på Øens østre Ende og lagde Øen under Frue Kirke. Åbenbart en Forvegsling eller Sammenblanding med Ivar Lykkes Egholm ved Mariager, der nok i sin Tid...
Sønden for Fjcdsied By har ligget et Slot med Grave om, og Stedet er synligt endnu. Det har været et Sommerslot eller Jagtslot for Herremanden på Spandetgård. Marken, hvorpå det har ligget, kaldes endnu Have, og Slottet har ligget i det Nordøsthjørneaf den Mark. Marie Kirstine Hansen, Spandet, 1910. Spandet S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_00741
Der var en Løngang fra Rosenholm underneden Kirken (j: Kapellet der), og så gik den helt under Jorden til Kalvø Slot (Bregnet S.), Porten til den var ned under Kirken i det sydøst Hjørne af Slottet, Og så gik den ind under Graven. Murgrete Jensdatter, Mejlby.
da.etk.DSnr_03_0_00564
Når man vil finde guldet her inde i Guldgraverkollen, skal man tage en line fra Tvilum kirke og til Tern kirke og dernæst en line fra Linå kirke og så efter Stenhuset (a: Slottet). Hvor de to liner de render så over hinanden, der skal skatten være nedgravet. søren hansen, hårup.
På en odde, der går ud i Gudenå fra Svostrup grund og norden for Sminge, har ligget en borg, og derpå har boet en mand, som hed Niels Fæjjst. Slottet var bygget på pæle, som var rammede ned i grunden, og hvorpå var lagt tværbjælker. Vi har fundet af de bjælker. Odden kaldes endnu efter manden Niels Fæjjst. Så boede der en sysselkonge omme efter Troldhøj,...
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Der har stået en herregård, hvor Kvie sø i Ansager nu er. Folkene ugudelige. So i sengen. Man kan endnu se slottet stå i søan, når vandet er klart.
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
