Når man vil finde guldet her inde i Guldgraverkollen, skal man tage en line fra Tvilum kirke og til Tern kirke og dernæst en line fra Linå kirke og så efter Stenhuset (a: Slottet). Hvor de to liner de render så over hinanden, der skal skatten være nedgravet. søren hansen, hårup.
På en odde, der går ud i Gudenå fra Svostrup grund og norden for Sminge, har ligget en borg, og derpå har boet en mand, som hed Niels Fæjjst. Slottet var bygget på pæle, som var rammede ned i grunden, og hvorpå var lagt tværbjælker. Vi har fundet af de bjælker. Odden kaldes endnu efter manden Niels Fæjjst. Så boede der en sysselkonge omme efter Troldhøj,...
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Der har stået en herregård, hvor Kvie sø i Ansager nu er. Folkene ugudelige. So i sengen. Man kan endnu se slottet stå i søan, når vandet er klart.
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
Buderup kirke skal i følge traditionen have været frekventeret af foromtalte højst uuærkelige slots beboere, og just den dag besøgt af dem, da det blev overrumplet og med storm indtaget på dronning Margretes befaling og i hendes påsyn. Oldn. arkiv. Juelstrup præstegård 1809. Schjønning, præst.
Sorteplov ejede også Spandetqård. Den var som et lystslot, hvor han af og til drog om og forlvstede sig på. Den gang var det hele der omkring skov og kaldtes Fjersted skov. Det sted, hvor slottet lå, er nu helt ryddet, men i min opvækst var der endnu så meget skov, at vi plukkede nødder der. Jordsmonnet var dyndet, og en hest gik en gang i bløde der. Der...
Helvedgård på Als blev til Østerholm, da Hertug Hans kjøbte gården. Igravene omkring slottet skal ligge en guldkjæde, som tilhørte Thomas Sture (den sidste Sture) og den er så lang, at den kan række omkring hele Als. gårdejer knudsen, lysholm.
Bønderne i Asserbos omegn siger, at Danmarks, Norges og Sveriges kroner findes under Asserbo slots ruiner. Og hvis de ikke er her, tilføjer de, så ligger de under Frederiksborg slot. borge janssbn.
I Sønder-Saltum er et hus, som kaldes Slottet. Her skal have boet en frue, som anlagde et ovcrfartssted over åen i lige linje til sydost over efter Stavad. Hun havde nemlig store enge på den østre side af åen. De kaldes endnu Slotsengene, og der er 32 karles slæt. erik sørensen, s. saltum.
Ved Gamborg har ligget et stort slot, Gamborg slot, hvoraf der endnu er tydelige ruiner at se. Lige overfor hvor slottet har ligget, ligger ude i bæltet en lille ø, Svineø kaldet. På, denne ø skal der findes store kobberporte, der førte ind til løngange, som i sin tid gik fra slottet og ind under øen. På den tid, da Gamborg slot var i sin velmagt, var...
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
Nordvest for Kalvø slot i den søndre side af hestehaven fandtes nogle sten indsatte i jorden næsten i skikkelse af en lille stenkiste. På samme sted skal opgangen have været fra en løngang, som i fjendtlige tider skal have gået fra skoven og under havet til slottet for hemmelig at tilføre folkene der ude levnedsmidler og andre fornødenheder. r. h. k.
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
Der var en ond herremand, som byggede Silkeborg slot. Det var nok den gang, det blev flyttet om fra Gammelhave, hvor det lå før. Han var så slem ved bønderne, og især havde de det så meget slemt med pligtarbejde. Det var med kjørsel af stenene til slottet, han var så stræng. Han havde også rykket skjellet ude på Funder-Holme, en stor eng, der hørte til...
Den gamle Anders Rasmussen, der havde en Gård i Saltrup mellem Esbønderup og Græsted i Nordsjælland, fortalte, at han tit og ofte, inden Søborg Sø blev udtørret, sent om Aftenen havde set en Båd med ildrøde Sejl sejle fra den Side af Søen, hvor Ruinerne af Slottet findes, og over ad Holløse til og altid i samme Retning.
Pastor Thune var gift og havde 10 Børn. Han levede lykkelig og kjærlig med Konen. Men så kom en Dame i Huset og satte Splid mellem Ægtefællerne. Han søgte nu Adspredelse hos Oberst Hvid på Hvidsminde. Denne havde 6 Døtre, og så forførte han den yngste. Hun aborterede og døde. Så søgte Præsten Skilsmisse fra Konen. Siden giftede han sig med en anden...
En Gang levede der en Frue på Slottet i Møgeltønder, som dræbte sin Kammerpige ved et Knivstik og derpå kastede hende ind i Kaminen. Derefter dræbte Fruen sig selv. Der var kommet Blodstænk op på Muren, og alt hvad de gjorde for at få dem af, var spildt Umage. De skal sidde der den Dag i Dag. Møgeltønder S., Tønder Nørre A. En Elev i Bramming Efterskole.
Den gale Grevinde på Gram hun kunde også gjøre godt. Der var en ældre Pige fra Vester-Lindet, som tit kom til Slottet, og havde kniplet meget for Grevinden. Så en Dag siger hun til hende: »Nu har du kniplet meget for mig, nu vil jeg gjøre dig noget godt. Du skal nu have den Karl« det var én, hun vidste, hun var gode Venner med, »og så skal I have den...
Der er en stor Høj ved Siden på Brynnebjærgdal, der hedder Tippethøj, og den Høj grændser til Bøgebjærg, hvor der har ligget et Slot en Gang. Her har været udgravet mange Stykker Metal. I Fjendetid blev Folkene jaget derfra, og Slottet blev brændt, og siden har der ingen boet der. Men nu er det jo bebygget igjen. [Føvling S., Tyrsting H.]? Anders...
