I Åbenrå Sønderskov tæt ved Farvers Mølle står en stor gammel Eg med en Plade på, hvorpå står anført, at en Skovrider her er bleven skudt af en Krybskytte. Han havde i længere Tid drevet Krybskytteri, og Skovrideren havde Mistanke til ham, men han kunde aldrig træffe ham. Han havde en kort Bøsse, som han kunde skrue fra hinanden og gjemme, så den ikke...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
Tule Vognsen boede nede ved Åbøl på et Slot, som er sunket. Det er et lille Stykke sønden for Skolen og lige østen for Vejen ad Toftlund. I Nærheden var forhen 2, 3 Høje, men de er nu sløjfede. Hvor Slottet er sunket, er en Plet Mose lige inde i de hårde Agre, og når de graver ned der, finder de endnu Stenbrokker og store Stykker Træ, Mosen hæver sig...
Den gale Grevinde på Gram var så hidsig. En Søndag Morgen pryglede hun en Kammerpige sådan, at hun døde af det. Det var, fordi hun ikke kunde gjøre hende tilpas med hendes Pynt. Grevinden vilde jo til Kirke. Pigen slog sig fordærvet på Kamingitteret, og der blev så en Blodplet på Gulvet, som de ikke senere har kunnet få væk. Det er vasket bort Gang efter...
Min Bedstemoder fortalte, at Kong Frederik den Fjerde en Gang var draget ind i Dytmærsken som Svinepranger, og han var ridende. Da han kom ind på Gjæstgivergården, bad han Opvartningspigen, en fattig Smededatter, om hun vilde ikke gjøre hans Støvler rene. Det gjorde hun, og han gav hende en Daler for det. Hun var ikke vant til at få mere end 4 Skilling,...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Der var en Stuepige på Gården, de kaldte Marie Truels ellers var hendes Navn da Marie Knudsen , og det var hendes Bestilling at lukke Vinduerne op og i. Så en Aften, hun kom op i Altanstuen og stod oppe på en Trappe for at lukke de ovre Vinduer, da kommer hun til at se tilbage, og så ser hun et pragtfuldt Lig stå henne på Gulvet. Hun blev jo sær ved...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
På Gjedserodde sees endnu voldstedet og rester af gravene ved den gamle borg Svinehave. Mens slottet var i sin velmagt, kunde man sejle fra Ostersøen gjennem en rende ind i Sviuehavesøen, som nu er omtrent tilgroet med rør og græs. På denne borg boede en gang eu frue, som var meget forfaren i lægekunsten og hjalp navnlig mange fattigfolk med sine...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
Det var i Svenskekrigen, det gamle Fønixborg blev ødelagt. Det skal have ligget vesten for, hvor det ny er bygt. Det var et stort slot den gang, og der var en løngang fra kjælderen i slottet og ud efter skoven te'n. Den mand, der på den tid ejede gården, havde tre døtre, og dem jagede han ind i løngangen og bar også alt hans sølv og guld derind og murede...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
Midt i Bramdrup by lå en gård, som nu er nedlagt. Først i det attende århundrede ejedes den af en birkedommer, der blev forflyttet over til Kjøbenhavn. Der fortælles, at på hans dødsleje åbenbarede han, at der skulde ligge en skat nedgravet her på Bramdrup mark på noget, de kalder Bække banke, og tillige med skulde der være en guldkjæde, der skulde kunne...
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen større glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
