Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yderligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Pedersen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var...
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede,...
Mellem Svejbæk og Bindingshede gik der om natten en hvidklædt ung kvinde med et par fladbundede træsko på. En lys og måneklar aften var der endel unge mennesker samlede på det vejstykke, hvor gjenfærdet havde sin gang. Arm i Arm gik alle de unge så nær som én karl. Hans kjæreste var netop den aften ikke med. Samme kail var næsten mere end modig. Under...
I Elmelunde hestehave i nærheden af Odense stod en pæl, hvorunder Ane Ejbæks var nedmanet. Hun havde forgivet sin mand og var så bleven rettet ude på heden, som det kaldes, men siden den tid kom hun til gående med sit hoved under armen gjennem den luickede vesterport ad sit hus til. Mange så det, og til sidst måtte man henvende sig til præsten hr. Niels,...
Herren på Vollundgård, hr. Agård, havde en datter, som hed Lene, og hun var forlovet med junker Aljs søn på Li. Det var nemlig 2 herregårde den gang. Så var de en gang ridende ned på Haraldskjær og havde flere svende med dem. Da de nu en dejlig sommeraften red hjem og kom lige over Refsgårds bakker, hvor Vollund krat og Ågårds enge er neden for, da lå...
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Der var en bødker, der skulde bygge Vrejlev kirke, det havde han taget akkord på; men det, han byggede om dagen, det faldt ned om natten. Han var nu så fortrødt over det og nedslået og vidste ikke, hvordan han skulde komme over det, for han havde jo lovet at opføre bygningen og kunde ikke. En dag, han gik og klagede sig og vidste ikke, hvordan han skulde...
Omtrent midt i Orre lober to små bække, den enes navn er Skasbæk, den andens husker jeg ikke. I den ene af de slunder (lavninger), hvor den ene bæk løber, går der ved nattetider en so med et læg grise. De gjor ingen fortræd, men man kan dog ikke godt se dem, uden at man kommer til at ryste efter det. I den anden slunde går der en hovedløs hest. Tæt ved...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
En dum (o: stum) kom ind til en kjobmand, der lå på hans sygeseng, og det var lige ved, at ånden vilde slippe af ham. Så giver den dumme sig til at huje og klage og jamre sig og skrige. En lille tid efter kom han ind i en kjobstad, og i det samme kom en krigskarl ridende, og det var stærkt. Så styrtede hans hest, og han brækkede hans hals. Lav den dumme...
På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt...
En gang var der bryllup i en gård her i nærheden (Uggerby). På en høj ikke langt fra gården sad der en hyrde og så på toget til og fra kirke, og da nu toget svinger ind i bryllupsgården, siger han sådan halvhøjt: "Ja, hvem der nu var med dér!" Næppe var de ord slupne af ham, før han ganske tydelig hører nogen råbe: "Tag min hat!" og med det samme ser...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Min fader, der boede i Sønder-Harritslev sydvest for Hjørring, kom en aften hjem fra kjøbstaden og fortalte, at slaverne i Rendsborg var lukkede ud af fængslet for at drage nord på mod de danske, og de var allerede kommen her over til Vendsyssel. Ja, der skulde endog være kommen nogle til Klosterskoven (ved Børglum) og på vejen have brændt mange steder....
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
En Gårdmandsenke i Allerup, der hed Stine Thyssen, hun var en gammel hård Madam i det hele. Men klog var hun, hun kunde stille Blod og gjøre mange Kunster. Folkene på Gården var ængstelige for hende, og Pigerne holdt hun det gruelig med. Men så fik hun en Pige at tjene der, og hun var ikke bange for hende og vilde ikke lade sig sige. De plejede jo at...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
Hor kom en Kræmmer ridende sydfra og vilde nord på ad Ihæslcn, og skulde han gjennem Kjcldskjær Skov på det Sted, der kaldes Hulbask, for der går Vejen jo igjennem. Der inde i Hulbusk blev han så overfalden af 2 Mænd, der greb Hesten i Bidselet og trak den inden for Vejen, slæbte ham af Hesten og slog ham ihjel der i Skoven. Han forte vist ikke så få...
