Min svigerfader var kromand ovre i FrederiJcshåb, og så havde han været ovre i Tofthøj at hæve nogle penge os kom ridende gjennem dalen (o: Norup dal) og ad Randbol til. Da rejser der sig en mandsperson i vejgroben og tager i tøjlen af hesten. Du skal slippe råber kromanden, han hed nu ellers Jørgen Nielsen, du er i vejen for hesten*. Men han vilde...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at Kronen kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
Jfr. Kallager kom en dag ind i kjøkkenet hos mine forældre, der boede i Harlev. Han så ikke pigen, som stod bag ved ildstedet i en krog, og da rækkede han op på en hylde, tog en ost og stak den ind under vesten. Så råbte pigen: Mutter, Kallager tog en ost! Der stod synderen og var greben på fersk gjerning. Men moder svarede: Du er da et rigtigt drog....
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
En anden hovbonde i Stensby, den såkaldte Hans Skrædder, kunde slippe fra alt sit arbejde med snak og træstreger. Han gjorde ikke noget, hvor han kom, og det var vel, fordi hans kones moder havde tjent på Dallund og været til nådigherrens tjeneste. Han og en hel del andre bønder kjorte til vandmøllen om sondag formiddag og sad så og drak brændevin, lige...
En mand kjørte fra Vesten-filing til ØsterveUing mølle, og han havde en meget stor og stærk hingst for. Da han skulde til at hjem, var det blevet noget ud pa aftenen, men lidt oven for mollen kom der en ulv, og den satte sig på enden og gav sig til at tude, og inden der var gaet et kvarter, var der over 20 ulve tilstede, som vilde anfalde ham. Han vidste...
Der var en gammel Mand på Turø, de kaldte Per Bjerre. Han havde en Sønnesøn, sådan en lille Dreng, der skulde ligge hos ham om Natten. Så fortalte Drengen til Moderen, at der kom så mange hvide Jomfruer op på Gulvet og dandsede for dem om Natten, og det kunde hans Bedstefader få dem til. Hun fortalte det så til min Moder. »Så er det jo en Troldmand,«...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
En Mand kom en Aften og bad om Hus ved Kollingkonen, hun boede her norden for Hjallerup og østen for Møllen i en Gård, der kaldes Kolling. Han får også Hus og kommer til at ligge i Laden i et Vognsæt. Så vågner han om Natten ved, at der bliver sagt tre Gange: »Sæj ed, sæj ed, sæj ed.« Han spørger så efter, hvor han skal sige det. Så siger det igjen, at...
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
I Nærheden af Kjøge lå der en Gård, og på den tjente en Pige, som havde Ord for at være temmelig hurtig til at fatte alting. En silde Aftenstund blev hun sendt op på Loftet for at hente noget, hvad det var, og der var jo mørkt, så hun gik og famlede omkring. Pludselig fik hun fat på noget ligesom noget Hår, og da hun folte nærmere til, kunde hun nok...
På Kristiansdal, der fordum lå i Rugsted By, boede i Begyndelsen af sidste Hundredår en Mand ved Navn Buch, der havde to Døtre, af hvilke den ene blev gift med Søren Daugård fra Rugård i Egtved Sogn, den anden blev gift til Harte. Søren Daugård var en slem Karl. Der fortælles, at han vilde forgive sin Svigerinde, for at slippe fri for at udbetale hendes...
