Store-Nispuug og Lille-Nispuug kom en Nat til at slås om en Dragt Foder. Lille-Nis kunde ikke stå sig, og så tog Store-Nis det altsammen, men kunde ikke vel bære det. Lille-Nis løb da hen og stak Ild i Dragten, og den anden måtte så slippe det hele og fik intet for al sin Besvær. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
Folk mødte én, der kom kjørende fra Vestborg med 6 Pommerkokke. Når de gik så af Vejen og ind på Agrene, hvor Leen havde gået, kunde de slippe. Den kjørende råbte: »Følg Båren og ikke Skåren,« for han vilde have dem over på Vejen. Hans Mand, Pilemark.
I nærheden af Odense boede en heks. Hun kunde hekse folk korn i laden og blev derfor tit hentet rundt til gårdene. Med et sold gik hun ind i loen og lod, som om hun rensede korn af fuld kraft. Når så vinteren kom, kunde karlene ose kornet ned fra slyden (stænget) med bare hænder. Da hun blev gammel, kunde hun ikke dø, men lå længe dødssyg udeu at kunne...
Der var en mand ude fra landet, som gik til Odense. Da han kom dertil, hvor hjørnebageren nu boer, lige udenfor forrige Vesterport, fandt han på gaden en 24-skilling. »Det var ret«, tænkte han, »den kan du nok bruge.« Han tog den op og gik ind i en krambod og kjøbte sig noget for den, men da han kom ud, var den endnu i hans lomme. Han gik ind og gav den...
Når de gik på nogle agre, der er vesten for Tarup, Borris sogn, oppe ved Fusager skjel mellem Foldbjærg og Fusager, så kunde de se plovdriften, når det var månelyst, og kunde høre ploven knarke. Men de skulde vare dem for ikke at komme for nær, og holde hånden lukket, for ellers faldt tommen i hånden på dem, og så skulde de kjøre en omfer. Men så skulde...
Der var én, der kom forbi Dover kirke om natten. Så kom der en kvindeskikkelse og vilde have ligtøj til sit barn. Han måtte da for at slippe hende rive hans skjorteflisk af og fly hende, og det var hun tilfreds med. peder johansen, mos sø.
I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
For at slippe koldfeberen er det godt, når man seer den første svale om foråret, da at tage det kul ind, der ligger under foden, hvis man er så heldig, at det ligger der. p. o.
Den gang Torup kirke (Helium herred) skulde bygges, var det først hensigten at bygge den i nærheden af Tulstedgård. Arbejdet blev påbegyndt . . . binde for øjnene af et ungnød og slippe det ud . . . Herremanden på Tulstedgård gjorde, som der var blevet ham sagt, og om morgenen fandtes ungnødet liggende på Torup bakke, hvor de så byggede kirken. Endnu...
På en gård i Sonderbg lå konen meget syg og ventede hver dag at do. En aften, som karlen kom ind i stalden, stod der en hvid skikkelse og lænede sig op til træværket i en bås. Karlen stod forbavset og så på skikkelsen, der længe stod ubevægelig, men pludselig begyndte den at række hals hen imod ham, og han skyndte sig så ind og fortalte, hvad han havde...
En pige gik til fropræken i Roskilde domkirke. Men hun var kommen alt for tidlig op, klokken var ikke mere end 2. Da hun kom ind i kirken, var der mange komne, og hun tykte, at hun kunde kjende dem, men de var døde tor flere år siden. Så kom hun til at sidde hos et kvindfolk, der sad og skubbede til hende og sagde så stille: <Gå!» Så blev hun bange og...
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, Søn, har du nu velsignet kræet? sagde ban. Ja, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Ved tidens uretfærdighed var natmændenes forsorgelse kommen til at hvile alene på Dejbjærg som en trykkende byrde, men en nidkjær præst sammesteds rippede op i sagen, det bevistes, at Kvembjærghuset havde stået med 19 alen på Skjern sogns grund, kun med to på Dejbjærg grund, og således blev Skjern sogn tvunget til at bidrage halvt med Dejbjærg til deres...
Christensen, der ejede Avnsbjærg, var en gang taget hen til Marsvinslund for at fa en 4 tønder rug, da hans eget var næsten sluppet op. Der sad han og Hansen og drak gammeløl så længe, til synet blev noget omtåget, og på hjemvejen kjørte han helt Avnsbjærg forbi. Da ban kom ud til Avnsbjærg huse, der ligger ind efter Donsborg og syd for gården, klaredes...
I gamle dage var der folk så stærke, at de kunde stå inde i smedjen og smide ambolten oven over smedehuset uden at slå taget i stykker. Søren Hansen, Skjold. ridende til dem der i skoven og pante dem for træet, altså lige godt passe skoven der hjemme. Han skal have sagt til et par mænd, der var nogle stærke nogle: "I dag skal I fanges". De svarede: "Nej,...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
