Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Hævninger kaldes det fjerkræ, der skulde fedes og slagtes. Bodil Marie Enevoldsdatter. Avning.
da.etk.JAT_06_0_01046
Pastor Terkildsen i Malt kom ind til en gårdmand Jens Ebbesen, da de just var ved at slagte en ko. Nej, se, de slagter virkelig sådan en hel ko ad gangen. Ja-a, vi kan jo ikke så godt tage den halve først, svarede manden. Forstanter N. Pedersen, Ladelund.
da.etk.JAT_06_0_00536
Folkene spiste til eftermad flæsk og æbler. Det var ret noget, drengen holdt af, og han spiste dygtig- Men da han nu vidste, at han skulde holde op samtidig med de andre, siger han til husbonden, som sidder med en halv skive brod: Niels, skjan- mig en skive brod af, rot nu. Han var jo bange for, at det skulde tage for lang tid, når han blev færdig med...
da.etk.JAT_03_0_00229
Hun må ikke slagte noget dyr, ti da kommer barnet til at bære mærke af dyret. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02299
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
Når man slagter svin og trækker de stive borster af, som sidder ben ad ryggen, må man ikke kalde dem børster, man skal sige: de lange. Overtræder man det. bliver der trætteri i huset. A. C. P.
Ved 1820 var der en Slagter i Skamby, og Folk mente om ham, at der var en Drage, som gjennem en Stråle smed Penge ned i hans Skorsten. Jakob Rasmussen, Stensby.
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Findos der lag i svinets milt, når de slagtes, skal én do i familien, før et år kar ende. Føvl. Jyll. Jes Chr., Ashl.
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Den første sorte kalv, der fudes, når man har tiltrådt en ejendom, må man hverken lægge til eller slagte, men snarest mulig sælge, at den kan komme ud af huset. II. V. R.
