Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
På korsvejen i Smedstrup, G adbjærg sogn, har mange gamle folk set en trebenet hare gå og sjokke om. En gang var der en mand, som skød på haren med eu sølvknap. Den faldt også, men da han kom hen til stedet, lå der kun eu bunke pjalter. Fra det øjeblik af var der en gammel kone i Esterbølle, som måtte gå ved krykker, da hendes ene ben var itu. Hun havde...
I en gård i Ørritslev, Søndersø sogn, har der været en væg, som aldrig måtte mures op, så kunde beboerne ikke være i gården. Årsagen er ikke meddeleren bekjendt. h. jensen, slagelse.
Frugtsommelig kone må ikke bære barn til dåben, ti så vil hendes eget foster svinde som dug for sol. H. Jensen, Slag.
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
Hævninger kaldes det fjerkræ, der skulde fedes og slagtes. Bodil Marie Enevoldsdatter. Avning.
da.etk.JAT_06_0_01046
Pastor Terkildsen i Malt kom ind til en gårdmand Jens Ebbesen, da de just var ved at slagte en ko. Nej, se, de slagter virkelig sådan en hel ko ad gangen. Ja-a, vi kan jo ikke så godt tage den halve først, svarede manden. Forstanter N. Pedersen, Ladelund.
da.etk.JAT_06_0_00536
Folkene spiste til eftermad flæsk og æbler. Det var ret noget, drengen holdt af, og han spiste dygtig- Men da han nu vidste, at han skulde holde op samtidig med de andre, siger han til husbonden, som sidder med en halv skive brod: Niels, skjan- mig en skive brod af, rot nu. Han var jo bange for, at det skulde tage for lang tid, når han blev færdig med...
da.etk.JAT_03_0_00229
Hun må ikke slagte noget dyr, ti da kommer barnet til at bære mærke af dyret. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02299
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
Når man slagter svin og trækker de stive borster af, som sidder ben ad ryggen, må man ikke kalde dem børster, man skal sige: de lange. Overtræder man det. bliver der trætteri i huset. A. C. P.
Ved 1820 var der en Slagter i Skamby, og Folk mente om ham, at der var en Drage, som gjennem en Stråle smed Penge ned i hans Skorsten. Jakob Rasmussen, Stensby.
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Findos der lag i svinets milt, når de slagtes, skal én do i familien, før et år kar ende. Føvl. Jyll. Jes Chr., Ashl.
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Den første sorte kalv, der fudes, når man har tiltrådt en ejendom, må man hverken lægge til eller slagte, men snarest mulig sælge, at den kan komme ud af huset. II. V. R.