Dersom en frugtsommelig bliver slaget med et eller andet, får barnet en plet på samme lem, men hun skal tage til rumpen. j. b.
En konge skal være begravet i Husby hule, han faldt i slaget. Niels Krist. Bærteisen, Gjøtrup.
Der lever'en mand i Gram sogn, som har så stor tro til julemærkerne, at han endog står op af sin seng om natten for at lægge mærke til vindretningen i de dogn. Af nedslaget bedømmer man, hvorledes det vil fordele sig over årets 12 måneder. M. J. Skov, Ø.-Æbøttug.
Sejershøje lige osten for Gadbjærg og Sejers mose lige neden for har deres navn af en sejr, der her skal være vunden en gang imellem Jelling og Gadbjærg. Andre siger, at en kong Sejer fra Ringive vandt slaget. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der stod et slag i gamle dage mellem kongerne i Skjælbg og Slavrcby, det stod på en sid eng i nærheden af Skjælby. Kongen i Skjælby vandt slaget, og til minde derom hedder engen den dag i dag Venjenwsse (o: Vindemose). Karen Toxværd.
Det var i 1848, da hørte folkene i Kjærbol en nat et horn, og de kunde kjende melodien. Da de snakkede sammen næste morgen, mente de, det var et posthorn, der havde blæst. Lige efter slaget ved Fr edeficia kom Tyskerne så hurtig her fra egnen. Trompeteren blæste appel, da de skulde rejse, og det var det selv samme stykke. N.H..Hilierup.
I Kirkedal vest for Svenstrup Kirke skal en Del af Slaget have stået, da Skipper Klement 1534 slog Adelen. Man har fundet gamle Sværd og en Benrad ude i Mosen mellem Dal og Svenstrup. Svenstrup S., Hornum H. Lærer Gade, Svenstrup.
Da stamfaderen til Folsacherne på Ojessinggård, der var med som »furager« i det felttog, i hvilket slaget ved Gadebusch stod, bestandig under felttoget havde råbt på: »fuld sæk!« så kaldte de Tvskere, som han kommanderede, ham Vollsach. H. A. B.
da.etk.DS_04_0_00530
Ovre i Vium er en høj, der blot kaldes £ Hyw, endskjøndt der er mange høje i nærheden. Her har vist stået et slag. Om den høj fortælles, at en pige bar den sammen i sit forklæde. Hun var flere år om det, men det blev også den højeste af dem. Her var begravet en af de kjæmper, der var falden i slaget, og hun var hans kjæreste eller brud. Den gamle bonde,...
I min bitte tid har a hørt, der skulde komme til at stå et slag mellem Viborg og Skive i Nordmanddal og tolvårs drenge og tredsårs mænd skulde vinde slaget, men enden var derfor ikke. I det træ i Viborg so skal der komme en skade og bygge rede, og fra det æg skal Holger Danske udstamme. Han skulde så endda endnu en gang komme til at stride for Danmark....
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Deu gamle Karen Marie i Fastruplund fortæller, at da hun var bleven gift! med Kristian Ankersen og kommen til gården, tog han en pind eller kjæp, spidsede deu i den ene ende og stak den så gjennem en levende skruptusse, men den auden ende af kjæppen blev stukken ind i kålgårdsdiget. Tussen blev der hængende, indtil den var godt speget. Sådan en speget...
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
En mand her i Kragelund, som før har boet i Holmstol, kjøbte der en ko af en anden mand, hvis kone havde ord der i egnen for at være en heks. Sælgeren tog det i betingelse, at han vilde have råmælken, når koen kælvede, og det fik han også. Men da det var forbi med råmælken, gav koen ikke mere mælk, der kom blod i steden for. Kjøberen var nu overbevist...
da.etk.DS_07_0_01091
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
