To dage efter påske 1848, da altså slaget ved Slesvig havde stået, men vi ikke vidste det endnu, kom der en mand, som boede i Læborg sogn, men nu er død, ovre fra Sønderjylland, hvor han var født, og fortalte: «Der er set sådan et sært syn nede ved Rendsborg. Der stod en soldat vagt nede ved Norreport, altså i Kronværket. Så ser han, mens han går der på...
Dersom en frugtsommelig bliver slaget med et eller andet, får barnet en plet på samme lem, men hun skal tage til rumpen. j. b.
En konge skal være begravet i Husby hule, han faldt i slaget. Niels Krist. Bærteisen, Gjøtrup.
Der lever'en mand i Gram sogn, som har så stor tro til julemærkerne, at han endog står op af sin seng om natten for at lægge mærke til vindretningen i de dogn. Af nedslaget bedømmer man, hvorledes det vil fordele sig over årets 12 måneder. M. J. Skov, Ø.-Æbøttug.
Sejershøje lige osten for Gadbjærg og Sejers mose lige neden for har deres navn af en sejr, der her skal være vunden en gang imellem Jelling og Gadbjærg. Andre siger, at en kong Sejer fra Ringive vandt slaget. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der stod et slag i gamle dage mellem kongerne i Skjælbg og Slavrcby, det stod på en sid eng i nærheden af Skjælby. Kongen i Skjælby vandt slaget, og til minde derom hedder engen den dag i dag Venjenwsse (o: Vindemose). Karen Toxværd.
Det var i 1848, da hørte folkene i Kjærbol en nat et horn, og de kunde kjende melodien. Da de snakkede sammen næste morgen, mente de, det var et posthorn, der havde blæst. Lige efter slaget ved Fr edeficia kom Tyskerne så hurtig her fra egnen. Trompeteren blæste appel, da de skulde rejse, og det var det selv samme stykke. N.H..Hilierup.
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre. Nej, Vorherre kjender ingen skarren til, siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret, sagde manden. N. J. Termansen.
Der var en gammel mand i Læborg sogn, som døde 1834, han skal have haft en hellig-tre-kongers stjærne, som han gik omkring med hver hellig-tre-kongers aften. Men en gang fik han for meget at drikke og slog den i stykker. Hans kone var så meget en forfærdelig rappenskralde, og så bildte han hende ind, te han var bleven overfalden af noget spøgeri ved...
Koncrgilåe holdtes al tid en 8 dage efter at barnet var fodt. Sa blev byens koner kaldt sammen. Nar de kom fra det gilde, var de ikke fulde, men helt ellevilde, og der var da ikke andet for mændene at gjore end at putte dem, for fik konerne fat på én, så var han uheldig. Nar de ingen kunde fa fat i, så gjorde de alt det spektakel, de kunde, i gårdene. De...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
Fanø har i ældre Tid kun haft én Kirke, som har været fælles for samtlige Øboere. Den skal have ligget på (eller ved) en Bakke, som af de ældre Beboere kaldes St. Annas Bjærg. Nordby S., Fanø. P. Klemmensen-Pedersen, Holsted.
Præsten Koefoed, som siden blev Stiftsprovst og Biskop i Ribe, var fra 179195 Sognepræst i Brørup og Lindknud. 1792 brændte Brørup Præstegård, og da den skulde opbygges, var Præsten kommen i Tanker om, at der kunde blive en Mængde Syldsten af den store Tir stund-Sten. Han havde allerede ladet et Stykke af Stenen hugge af, da Øvrigheden skred ind og...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
