En Furbo var ovre ved kongen at forebringe ham en sag; roen han kunde ikke straks få ham i tale, og så blev det ved at hale tiden ud, og det blev juleaften, så han kunde ikke komme hjem at få hans juleaftensnadver. Da traf han på Kongens-nytorv en bitte mand, der siger: "Går du her, tu du er en Furbo?" Ja, han var. Nu havde han ligget her ovre eu otte...
Et sagn om Kjcellinghøj beretter, at folkene i Grønbcekgården havde en kjøn lille pige på otte år, som forsvandt, uden at det var mulig at opdage hendes opholdssted. En aften syv år efter kom hendes broder ridende fra Linå og kom da om ved Kjcellinghøj, og han så, at højen stod på fire gloende pæle, og der var dands og lystighed der inde. Det havde...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
