Nytårsnat må man ikke gjærne gå i seng før lidt over midnat. På slaget tolv skal alle beboerne i huset rejse sig og gjøre støj, jo værre des bedre; det gjælder nemlig om at jage alt hegseri og trolddom ud af huset, som har opholdt sig der i det gamle år. Oven på den bedrift kan man rolig gå til hvile. Jutta Jørgensen, Kistrup skole.
En Grevinde på Søholm skal være bleven kvalt tillige med sine Tærner ude i Højemeels Granskov. Den har en Gang hørt til Frederikslund, men er nu i privat Eje. Hver Nat på Slaget 12 kommer de op fra en lille Høj ude i en Mose og er alle sammen hvidklædte, Grevinden derimod rider på en sort Hest, og der løber to Hunde med gloende Øjne bag efter, og der...
En Konge fra Viborg rejste her ud til Tandskov og kjæmpede med en anden Sysselkonge, men han faldt i Slaget og blev kast ned i en Høj, der ligger lige norden for Bavnshøj i oprejst Stilling på hans Hest. Vi var tre Skytter, der gav os til at ville grave Kongen ud, men vi fandt kun nogle små Levninger af et Kjæmpeskelet, Kjæben og Armbenene og...
Sybille har spået, at Fruentimmer skal blive lige så spraglede som Påfugle, og Mandfolk blive så sorte som Ravne. Der skal stå et Slag i Hammer Bakker, og Danskerne skal blive så rent ødt, at der bliver kun 12-Års Drenge og 80-Års Mænder tilbage. De skal så vinde Slaget her i Bakkerne. Hun har også spået, at Ålborg skal søkke. Else Mikaelsdatter,...
Tyrkerne skal komme her ind i Landet, og 60-Års Mænd og 12-Års Drenge skal komme os til Undsætning, og så skal Slaget stå ude i Nordmandsdal. Lige så stærkt som den flyder med Vand, skal den komme til at flyde med Blod. Den tyrkiske Konge skal binde hans Heste ved et Træ i Viborg Sø, som er groet op der, så Søen formodentlig til den Tid må blive tør. Det...
Der ligger en Lindorm under Astrup, og den har sit Hoved under Lævverebakke, men Halen ligger under Astrup. Så snart han tager hans Hale, så søkker Astrup i Afgrunden, hele Gården søkker. Der er to Ting, der skal passere forinden, men den ene Ting kan a ikke huske. Den anden Ting er, te Herrerne på de to Gårde skal komme sammen og bliver uklar og kommer...
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
Dronning Margrete kom ridende til Bavnhøj med hendes folk og vendte skoene avet, og så gik hun fra Bavnhøj og til Kobberup kirke, der sad hun med hendes kikkert og så på slaget, som stod på Fly eller Dommerby hede. Da kom der bud til hende, at nu havde de vundet slaget, men de vidste ikke, hvor kong Albrekt var bleven af. Ja, siger hun, han havde...
Om Margrete Dandronning fortælles, at hun på toget i Sverige tvivlede om sejren. Hun sagde: »Så vist som min ganger ikke kan sætte sine hove i denne sten, så vist får jeg ikke sejr«. Hun havde næppe sagt således, før hestens hove stod dybt i stenen, og hun vandt slaget. Stenen findes i Sverige som vidne derom. Margrete sendte sin søn til England at...
På Legårdslyst mark er en hel hoben kjæmpegrave, og der menes Niels Ebbesen at være begravet, for det var der, han faldt. Se, da stod Mos sø i forbindelse med havet, så de kunde sejle derop, og alle engene var under vand. Danskerne havde en flåde, og der kunde de søge ud på, da det kneb, men Tyskerne, der satte bag efter, de sad fast i dyndet. På den...
Berettes og, at der haver været en kjæmpe, som stod norden for Sønderby og havde forløbet sin fæstemø, der stod på Store-ege. Store-ege kaldes et højt bjærg, liggendes midt i Villands herred, hvorpå bavnet står, hvilket man sætter ild på og lader brænde, når rigens fjender er i vente. Ege er ikke langt fra Fjelkinge. Der hun hørte, hvor han var, og på...
To dage efter påske 1848, da altså slaget ved Slesvig havde stået, men vi ikke vidste det endnu, kom der en mand, som boede i Læborg sogn, men nu er død, ovre fra Sønderjylland, hvor han var født, og fortalte: «Der er set sådan et sært syn nede ved Rendsborg. Der stod en soldat vagt nede ved Norreport, altså i Kronværket. Så ser han, mens han går der på...
Min fader var under den første slesvigske krig med i slaget ved Slesvig som kvartermester ved 6te dragonregiment og blev let såret under indhugget ved Husby. Samme nat dromte min moder, der opholdt sig i Odense, at hun så fader komme uden hjelm på hovedet og med håret og ansigtet tilsølet med blod. Et par dage efter fik hun så brev fra fader om, at han...
Der groer en torn op i Viborg sø, og den er skudt op flere gange, for de sejler ud og skjærer den af. Det er lige ud for Kloster ug det ny brænderi, ikke så kort ude i vandet. Det skal komme så vidt, at tolvårs drenge skal vinde slaget, og der er spået, at der skal gro en hyld op på Nbrresogns kirke, men nu er den jo brækket ned. l. N., Vinkel.
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
Dværgen i JRojenliøj var bleven gift med et rigtigt fruentimmer, og så skulde hun jo til at gjore barsel. Han skulde have en kristen jordemoder til hende og henvendte sig også til hende om det. Hun vægrede sig jo ved at folge med en sådan karl. Men han lovede hende bade med hånd og muud, at han skulde folge hende både ued og op. Så tog hun jo også med...
da.etk.DS_01_0_01115
Ilav de gjorde hove, var en karl kommen noget tidlig te'n, og han kom også i tanker om, at det var for tidlig. Da det var godt vejr, lagde han sig ned ved siden at en høj og vilde tage en søvn, men da han blev vågen, havde de båret ham ind i højen, og han var i den prægtigste sal, hvor der funklede alle steder, og der var damer, der spillede den...
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
