Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
I æ Kistebanke slår Bjærgmanden hans Pengekiste i Lås. Thomas Jørgensen, Lindeballe.
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
