Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
I æ Kistebanke slår Bjærgmanden hans Pengekiste i Lås. Thomas Jørgensen, Lindeballe.
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Jokum havde et Kammer, og der var ikke andet inde i det Kammer end en stor Pisk. Min Farbroder Niels Jørgen var en personlig Ven af ham, og så var han en Gang ovre at besøge ham. Han var så med ham inde i det Kammer, og Jokum tog så ved Pisken og sagde: »Vi var tolv på den sorte Skole, og den, der var den dygtigste, han fik den Pisk. Jeg har den Magt, at...
Præsten fra Hjerm skulde rejse ned til Biskoppen i Bibe med nogle Penge og kommer så på Vejen til Vinding Præstegård. Vinding Præst vilde så følge med ham et Stykke og vise ham Vej, og de var ridende begge to. Da de kommer ned til Præstbjærg Bro, slår Vinding Præst den anden Præst ihjel og tager Pengene fra ham. Det var da Folks Mening, og sådan gik...
Der skal komme en Jærnbane her om ad Feldborg, og den skal gå ad Simmelkjær og Ørre til Vilbjærg. Der skal være Station norden Per Dams Gård i Feldborg. A vil sætte alting ind på, at det skal komme til at passe. A har set Toget en Morgen mellem 4 og 5, da a vilde til Holstebro. Det var lige vesten for Karls Gård, det kom. Der skal også en Mand blive...
Ved Byen Bjærget i Ty ligger en Bakke, som er sunken sammen i Midten i Form af en Halvmåne, og her i denne Fordybning ligger en stor Sten, hvor Folk ofte har set Lys brænde om Natten. Tit høres der også Lyde fra Bakken som af to flade Sten, der slår imod hinanden. Folk troer, at Bakken er fuld af Penge og beboes af Trolde. Mikkel Sørensen.
En Pige skulde gå ud at se til en Ko, der skulde få Kalv, og det var om Aftenen, og hun gik i Mørke. Da ligger Kalven og basker i Grævningen. Hun springer så ind til den anden Pige og fortæller, te nu har Koen fået Kalv. De kommer begge ud og skal have den slæbt hen i Kalvebøvlen. Da de havde fået den derhen, slår Nis sådan en Skranni op og klapper i...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
