118 datasets found
Danish Keywords: slaar Place of Narration: Assendrup strand ved Vejle
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
da.etk.DSnr_01_0_00806
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
da.etk.JAT_05_0_00299
De bløvv te skidt, men så ka vi kog vælling i et te bonen. Om mælk, der skilles ad. Mads Jensen Golde.
da.etk.JAT_03_0_01723
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
da.etk.DSnr_05_0_00189
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
da.etk.DS_06_0_00446
I æ Kistebanke slår Bjærgmanden hans Pengekiste i Lås. Thomas Jørgensen, Lindeballe.
da.etk.DSnr_01_0_00072
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
da.etk.DSnr_02_A_00084
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
da.etk.DSnr_01_0_00582
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
da.etk.DSnr_01_0_00110
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
da.etk.DSnr_01_0_00014
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
da.etk.DSnr_02_E_00103
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
Jokum havde et Kammer, og der var ikke andet inde i det Kammer end en stor Pisk. Min Farbroder Niels Jørgen var en personlig Ven af ham, og så var han en Gang ovre at besøge ham. Han var så med ham inde i det Kammer, og Jokum tog så ved Pisken og sagde: »Vi var tolv på den sorte Skole, og den, der var den dygtigste, han fik den Pisk. Jeg har den Magt, at...
da.etk.DSnr_06_0_00028
Præsten fra Hjerm skulde rejse ned til Biskoppen i Bibe med nogle Penge og kommer så på Vejen til Vinding Præstegård. Vinding Præst vilde så følge med ham et Stykke og vise ham Vej, og de var ridende begge to. Da de kommer ned til Præstbjærg Bro, slår Vinding Præst den anden Præst ihjel og tager Pengene fra ham. Det var da Folks Mening, og sådan gik...
da.etk.DSnr_04_0_00799
Der skal komme en Jærnbane her om ad Feldborg, og den skal gå ad Simmelkjær og Ørre til Vilbjærg. Der skal være Station norden Per Dams Gård i Feldborg. A vil sætte alting ind på, at det skal komme til at passe. A har set Toget en Morgen mellem 4 og 5, da a vilde til Holstebro. Det var lige vesten for Karls Gård, det kom. Der skal også en Mand blive...
da.etk.DSnr_02_J_00308
Ved Byen Bjærget i Ty ligger en Bakke, som er sunken sammen i Midten i Form af en Halvmåne, og her i denne Fordybning ligger en stor Sten, hvor Folk ofte har set Lys brænde om Natten. Tit høres der også Lyde fra Bakken som af to flade Sten, der slår imod hinanden. Folk troer, at Bakken er fuld af Penge og beboes af Trolde. Mikkel Sørensen.
da.etk.DSnr_02_J_00050
En Pige skulde gå ud at se til en Ko, der skulde få Kalv, og det var om Aftenen, og hun gik i Mørke. Da ligger Kalven og basker i Grævningen. Hun springer så ind til den anden Pige og fortæller, te nu har Koen fået Kalv. De kommer begge ud og skal have den slæbt hen i Kalvebøvlen. Da de havde fået den derhen, slår Nis sådan en Skranni op og klapper i...
da.etk.DSnr_02_B_00228
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
da.etk.DSnr_06_0_00812