I æ Kistebanke slår Bjærgmanden hans Pengekiste i Lås. Thomas Jørgensen, Lindeballe.
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
