I æ Kistebanke slår Bjærgmanden hans Pengekiste i Lås. Thomas Jørgensen, Lindeballe.
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
