En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
Der er noget skov på Balleskov mark, det kaldes nu blot Holm, men i gamle dage Jubelholm, min bedstefader har ejet det. Balleskov var i ældre tid en herregård, og så hørte skoven under den. På min bedstefaders tid ejedes den af Anders Dyhr, og da boede der en skytte i den skov, han hed Kristen Skytte. En aften han går hjem, da kommer han til at følges...
da.etk.DS_05_0_00989
Blodsot og Durkløb. Kog en potte byggrynsgrød med rindende vand, kom deri et stykke voks, som er ren og uforfalsket, så stor som en valnød eller lidt større efter patientens alder, forlighed og proportion. Giv patienten samme grød at æde middag og aften, ti anden mad må ham ikke gives, ej heller nogen slags drikke eller vædelse eller øl, mens alene...
I Højlund (Hwåluend) oppe ved Mos sø boede for mange år siden nogle rovere. En mand solgte hans kone til dem, for hun var frugtsommelig, og de havde den tro, at hvis det var et drengebarn, hun gik med, og de så slog hende ihjel og tog det barn og drak blodet af det, så var der ingen, der kunde gjøre dem noget Hendes mand trækkede hende nu ned i skoven og...
Den gale Fisker ordrede hovbønderne til at opføre et jorddige omkring sit gods, og det opkastede de i få dage. Efter at han havde aflivet sig selv, lagde to karle ham i kiste. Den ene var skytten, og han sagde siden, når Fiskers død kom på, tale: »Gud bevare os for at komme sådan af sted.« Han ligger begravet i Linå kirke. Lærer Mortensen, Svostrup.
Der var en anden mand, ham gik det ikke et hår bedre. Han så også et lys en aftenstund og gik det så nær, at det for hans øjne at tykke var et græsstrå, der stod og brændte. Så for at få kjendemærke på stedet stak han hans kjæp i jorden lige ved lyset; men da han kom der ud på anden dags morgen tidlig, før solen var kommen, så han, der stod vel over de...
Deuher friskytte har også redet her. Han skal have haft hans fart gjennem Knud Gronbjærgs gård, for den blev flyttet. Han kunde aldrig have portlågerne lukt for det, skytten foer der igjennem om natten. Den færdsel stod i god sammenhæng med skovens retning forhen. Der skal have været en vise om den jagt, og deri stod: Ved Båstlund krat, der fik de Mikkel...
Der er en ridende skytte, der rider i luften her ved Engelsholm. Han rider over moser og krat, men a har aldrig set ham. Himmelhundene er vel hans. Det var en mand, der havde sagt, at det var hans storste plaser at jage på jorden til evig tid. Hans Pedersen, Rostrup.
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Der var en mand i Lindeballe, han hed Søren Olesen Brun, han bandt kurve, og der skulde han jo have skinnekjæppe til. Så vilde han jo ikke stjæle, og derfor gik han til herremanden på Refstrup og vilde have forlov til at skjære nogle. Da gav herremanden ham en seddel, og derpå stod: Søren Olesen Brown af Lindeballe sown har fri forlov i Refstrup skov at...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Der gik krybskytter i Fovling krat, da a var dreng og gik og paste hoveder. Der var tre, og de skød dyrer. Når de havde skudt dem, sprækkede de dem på selve pladsen og tog indvoldene ud. Det kunde vi drenge så godt kjende, for hvor det hlod var, der vilde hovederne rende sammen med hovederne, og så vilde de stikke hverandre ihjel. Det kaldes at rende i...
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
Der tjente en karl på Gjødinggård, som var sådan en grov æder, han vidste ingen måde, og der var ingen kårre på, enten han var mæt eller ej. Han snakkede en gang med min fader, der tjente som skytte på gården, om han kunde ikke lære ham et kjendetegn på, hvornår han var mæt. Jo, sagde min fader, du skal først føle på din pande, og så skal du pikke på...
Jens Andersen kom i folge med en avlskarl fra Lindet, der hed Skyt-Kræn, han kom kjørende med et stort læs fjæl, der skulde bruges til mollen ved gården. Da er det så uheldigt, at læsset skrider tilbage for ham, og han siger så til Jens Andersen: Kan du ikke hjælpe mig at få det til rette igjen? Jo. Skytte-Kræn gik så for ved læsset og stod tværs over...
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
Både kokken og skytten og gartneren på l~ntj> havde hver sin ejendom at bo i. Kokken boede i det sted, der endnu hedder Kokhuset, og gartneren i Gartnerhuset, og skyttens sted hedder endnu Jægersborg. Banken der op til hedder (Jallibak. og i daglig tale hedder det så: op til manden i Galliinark. Folkene i Hamted skulde betale tiende til Urup, og så...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
da.etk.JAH_02_0_00120
