Min fader var en udmærket skytte. En gang var han gået ud i Hejnsvig mose på jagt og havde fået et par mænd med sig. De skulde jage harerne op efter Hejnsvig kirke, og så stod han ved en vej og vilde skyde dem, der kom forbi. Sådan skød han ti harer den eftermiddag. Søren Peter Jensens koue, Slebsager.
da.etk.JAT_05_0_00094
Hr. Morten boede på Agerskov, der var en Herregård, og hvor der er Voldgrave endnu. De kalder det også æ Herregård den Dag i Dag. Skyttehuset er i Øster-Agerskov, det er en lille Gård, og der boede Folmer Skytte. Grøntoft er vesten for Birkvejen, og Fuglesang er østen for. Jens Søes Gård kaldes Fuglesang endnu. Gjellerup S., Hammerum H. Kristine...
da.etk.DSnr_03_0_00786
Min Bedstefader har fortalt mig, at der var en Skytte på Sønderskov, han ønskede, te ham og hans Hunde de måtte jage, imens Verden stod. Han havde tre Hunde, og de hed: Hejj, Lustig og Kapus. Efter hans Død gik han igjen, de havde set ham komme ridende ind i Gården, te den gloende Ild stod ud af Hundene. Niels Jensen Skomager, Maltbæk Mose.
Niels Skylle på Tjele blev for gammel, og så fik de en ung skytte. En gang skulde der være klapjagt. Blot han kunde lå jægerne at se, iuden do kom ud, skulde det ikke blive td noget. . . . >Nu skal de ikke ræbbe af det.de får i dag.« De skød, og dyrene løb lige godt. De fik blot en ræv. Så måtte de have bud efter Niels. Han kunde skyde og vidste, hvor...
Iver Arens vai skovrider og boede i Jægersborg, han var en stor skytte, men hver gang.han lagde et klædningsstykke fra sig, kom altid en hugoim og lagde sig derpå. Dette fortæller faders moster, som har tjent der. Kl. Gjerding.
da.etk.DS_06_0_00576
Niels Skyt, der tjente på Mejlgård, fulgtes med en anden karl forbi Tustrupgården her i Glæsborg. Så siger han: «Her kommer snart ligtog fra, for her har a set det komme ud fra. Det må formodentlig blive konen, for manden gik bag efter med slør om hans hat.» Konen dode også. En anden gang, han gik forbi Østergård i Fjellerup, så han også der et ligtog....
da.etk.DS_02_H_00454
Sjelden kommer her strejfende et vildsvin, som opholder sig en kort tid i Aggersbol skov og Kragelund krat, hvor de ej får kvarter for skytten. Somme åringer besoger også ulvene os fra vesterkanten, men de kommer sjælden tilbage, at de jo fældes af skytterne her i skovegnen.
En bitte pige, der tjente den gamle Majlund, blev skyldt for at have stjålet en kam, og så opfordrede han hende til at bekjende det og truede hende med, at han ellers vilde hente Jens Skytte, for at han kunde slå hendes øje ud. Hun gik og græd over det og sagde: Han vil slå et søm i et hjul og slå mit øje ud; men a har ikke taget kammen. Det havde hun...
Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet på Harte Kirkegård, havde fået Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og så gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det. Harte S., Brusk H. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
Kancelliråden vilde ikke tro, at der var noget overnaturligt til. Så kom Skytten, Peder Svas, der op en Aften, og de sad i Mørkningen i hver sin Side af Stuen og holdt Snak. Da kommer der lige med et noget og hugger Piben af Munden på Kancelliråden. »Nu er det nok,« sagde han, og så stillede Skytten det igjen, så det fløj langt hen. Ebbe Lund, Torstrup.
Der skal i ældre Tid have været Kro i det Hus, der ligger lidt østen for Il-Bro ved søndre Side af Ugilt-Vejen, og der boede én, de kaldte Skytte-Kræn. Plan skal have været noget heksevorn, og der gik Sagn om, at han havde taget Livet af et Menneske. Folk har da ude i Haven funden et helt Skelet af én og Ploveder af to. Hjørring St. Olai S., Vennebjærg...
Den vestligste Gård i Jedsted, der tilhører Niels Skytte, står i Forbrand. Der er et Hul i Toften, og når dette Hul bliver opfyldt, så skal Gården brænde. G. Stampe Sørensen.
En jæger (skytte) fra en stor gård var med sine hunde efter en hare, men de kunde ikke tage deu. Så løb haren ind i et hus, hvor børnene var alene inde. Han spørger om, hvor deres moder var. Ja, hun var ude at trælle æ skytte hans hunde. Så spørger han, hvordan hun bar sig ad med det. Ja, hun smurte sig med noget i den krukke, der stod, inden hun gik ud....
Der var en skytte på Dejbjærghind, han kunde ramme alting, hvad han skod efter. De kaldte ham Mads Lunde. Det kom af, at han en gang havde skudt en juleaften gjennem et alterbrød, som han havde fæstet på den østre ende af kirkemuren. Mads Sørensen Degnebol.
En karl ønskede at blive skytte. Gik til alters. . . Skød mod kirkemuren, og der blev et hul, hvoraf der senere altid flød tårer. E. Th.
Min fader og degnen i Falslev, Kræn Skyt, gik meget på jagt om natten efter brokke og ildere. En nat havde de slet ingen ting fanget, og da de så kom forbi Vindblæs kirkegård, kom hundene efter en ilder, der smut ind på kirkegården. De bag efter, men så gav det et rabalder i kirken, te det var, ligesom hele kirken skulde have vælt. Så siger Kræn Skyt:...
Der skal i gamle dage have gået en å mellem Fano og fastlandet med stemmeværk og sluser som ved en anden strøm. Ved de skytter gik vejen, som forte over til Fanø. Så i et forrygende vejr kom en grevinde kjørende og vilde over. Vejen var meget smal, og folk rådede hende fra at kjøre derud. Men hun vilde af sted og kjørte. Da hun kom til skytterne, væltede...
Men Vorherre vandrede på jorden, kom han en dag ind til en væverkone og vilde snakke med hende. Men hun havde så travlt med at væve og var så fortrøden over hans besøg, at hun slog efter ham med skytten. Så forbandede han hende og sagde, at siden hun var så gjerrig på arbejdet og ikke vilde give sig tid til at tale med ham, skulde der ingen velsignelse...
