Peder Andersen i Lunde, en gammel mand, som nu er død, har fortalt, at mens han gjorde hove til Dallund, kom han en aften meget silde kjørende forbi Kabbelhave skov. Lige på én gang blev hestene stående og vilde ikke af stedet, hvor meget han end drev på dem. Endelig stod han af vognen, gik om foran hestene og så efter, om der ikke var noget i vejen, men...
Der er en banke et bøsseskud osten for Todbjærg, der hedder Spånhøj, og der siger de, der går spøgeri. Der må vel være begået en udåd i gamle dage. Jeg og min søster havde en aften været i Grøtrup og gik hjem ad. Da vi var omtrent lige oven over højen, hører jeg en underlig lyd, en hæs hvæsen, snart som en hests stønnen, men det var dog ikke helt sådan....
En skrædder her i Sundeved var en stor gudsbespotter, og især når han var lidt beskjænket. Han fortalte dem så, at de skulde tage dem i agt, for han skulde nok komme i en hareskikkelse, når han var død. Nu har næsten alle naboer set, at der kommer en hare op fra hans grav og går ned af Kirkebjætget om til hans hus og ser ind ad vinduet. Jeg har set den...
På Kjærgàrd imellem Hjortshøjlund og Skårupgård går en sort hund med gloende øjne. Den ser så glum ud, og så har den sådan en lang hale, der slæber efter den. Den sidder inde i stalden nede i grævningen, der hvor kjørehestene står, og der så kusken Morten den tit. Men a så den sidde ude i gården. De fleste af folkene stod udenfor, og så siger a til...
Den onde syge. I hjærtet af en hjort, som bliver skudt Bartholomæidag, findes et ben, som har lignelsen af et kors, dette kan man hænge som amulet om patientens hals, fordriver næst Gud den onde syge. Mens her må agtes, at samme kors findes ikkun i de hjortes hjærter, som skydes eller fældes lige på GammelBartholomæi dag. Af et gi. håndskr. Kapit. Henrik...
Ved gården Shyæsbjærg i Fjekted sogn skal Palnaioke have skudt æblet af sin søns hoved. 1 Håstrup er nogle agre, som skal have tilhørt Palnatoke. Han har i sagnet spillet en vigtig rolle over hele Fyeu. Svostrup.
Den mose, der er i heden ude i det yderste af sognet ved Mammen skjel, kaldes Adams mose. Den hører til Odsgård, for der boede Adam Hansen, som var herredsfoged. Det var, inden herregården blev nedlagt. Hans søn blev skudt af Kosakkerne, da de var her. movst jensen, vinkel.
Tårnet på Børglum klosters kirke er skudt ned af fjendtlige søfarende. De skød først en kridtkugle derind, og så kom den rette kugle og spittede tårnet ad. jens laden, linderup.
A gik en gang fra Norre-Palsgård til Lille-Hedegård i Oudum. Da a kom sønden æ bakke på noget hoj mark, så a en mængde vogne, ja, der var i snesevis, og de stod formelig i gader, og nogle var skudt ind under de andre. A kunde se både hamler og stjærte og vognhjul. Men så blev a så vild, te a gik en halv mil af min vej. Det var i 1860, a så det, og det...
I 1864 havde de en karl i en gård i Rojrup, som var i krigen. En dag var nu konen ene hjemme, og så horer hun med ét et par dunder i kakkelovnen, så det var forfærdeligt, og lige med det samme var det, som om en hund og en kat sloges under bordet. Men der var nu ingen levende sjæl der inde. Kcncn blev helt underlig ved det, men dagen efter fik de brev,...
Der var en mand i Lindeballe, han hed Søren Olesen Brun, han bandt kurve, og der skulde han jo have skinnekjæppe til. Så vilde han jo ikke stjæle, og derfor gik han til herremanden på Refstrup og vilde have forlov til at skjære nogle. Da gav herremanden ham en seddel, og derpå stod: Søren Olesen Brown af Lindeballe sown har fri forlov i Refstrup skov at...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Der var en jæger på en herregård et sted, han var noget sløv i det og vilde gjærne give sig ud for at være klog. En dag kommer han hjem og siger, at han havde intet skudt den dag. Men bag ved haven ligger en vildgås, og den skal jeg skyde. Det var nu aften og helt mørkt. Så lukkede han et vindue op og skød ud, og da de så skulde ud at se, fandt de også...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
En tjenestekarl henne i Lundsmark vilde en vinteraften gå fra den ene gård til til den anden, men gik vild, foldet var snefog. Om moigenen landede han ved Sonderhoved på Fanø. Så kom der en jæger ud at skyde, og da han så noget, der rorte sig ved en isbunke, vilde han have skudt den, for han antog, det var en ræv. Men da han kom lidt nærere til, kunde...
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
I det såkaldte Tykhøjet krat i Gadbjærg sogn bar gårdmand Mikkel Pedersen for en halv snes dage siden skudt en ulv, der er så stor som en bulbider og vejer imellem 8 og l) lispund. Dens stumpede fortænder robe, at den er gammel. Alt i fjor sommer og senere i dette efterår havde bonderne lagt mærke til den. Både i Lindballe og Gadbjærg sogne havde den...
Der var forhen mange ulve her, og der har været en ulvegrav i bakken lige her syd for byen. Den var mindre stejl på den nordre side, og der skulde ulvene gå ned til lokkemaden, som var lagt over selve hullet, der fandtes nede i graven. Denne var ellers meget stor af omfang. Den forste tid, jeg kom her, var hele pladsen ligesom brolagt med knokler, for...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
Et par jægere var på jagt og kom over Kjeld Langkjærs mark i Brande. Han var tilfældigvis ude i marken og kommer til dem. Giver jagten noget af sig? siger han. A, det er lidt. Det er da en kjøn bosse, du har der, Mads Skovbjærg. Ja, den er også skjæftet med mahognitræ. A, må a ikke se den? Jo, værsgod, siger Mads og giver ham den....
