Den sidste Junker, der levede på Borgen Søgård i Kliplev, hed Hans Ahlefeldt. Han var en meget hård Herre, men hans Hustru derimod var godsindet. Hun døde helt ung og efterlod sig en Datter, der kun var få Dage gammel. Efter Hustruens Død blev Junkeren meget indesluttet og overlod Datteren til en gammel Skovfogedkone Karen, der skulde opfostre hende. Her...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
