Dæ war en mand, han haj wot i Rais (Randers), da han så kjoo hen a væjen om awtenen å vild' hjem, så tøt han, dæ kam nååd ebag ætte woenen å såå: "Næe 'u komme hjæm, så ka 'u helsen mi søster å sæjj, dedde Hikke fræ Hakke æ døj." No, dengang manden war så kommen hjæm, å di sad å fæk dje nætter, så seje han: "A véd aldrig, hwa de war, a høor ijawten; de...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: Det behoves sku ikke, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: Af jord . . . . Således gjorde han også de...
Kjøbmandskarlen kommer til en enke, der var inde at kjøbe sager til hendes mands begravelse, og slår ud om frieri til hende. Men hun svarede: "Der var en ved mig tredjedagen efter hans død, men det var sku for silde." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: Men hidtil har dog Herren hjulpet. Det gjør jeg sku altid, når jeg kan, lagde herremanden til. Lærer...
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. A nej, fåer, siger hun, han sku seje mi loer. Afy, hvad vil jeg se hendes lår? Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. Jænniken sku nøk jer, I tuller! Kristian Bystrup, Morum.
En mand fra Tørring, Ras Povlsen, var til bryllup hos Jon på Jævngyde mark, og da han gik hjem om natten og kom ud i Rander Krog, var der én, der gik og plovede. Så måtte han til at kjøre ploven for den, og blev ikke fri, inden det blev dag. Han måtte kjøre hele natten. Da det dagedes, blev det henne alt sammen, og han vidste ikke, hvor det blev af. "Så...
Har man hikke, skal man blot sige: »Hikke mikke mødte mig i vangeled, gav mig sod mælk at drikke, der at jeg aldrig mere sku' få hikke,« så går hikken straks over. F. L. Gr.
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
En småmand ude på Hvirring hede var bleven syg, og så kommer præsten ud til ham i sygebesøg. Så siger han til ham, om han håbede nu, han skulde få det bedre hinsides. Ja, det var sku ikke godt andet, hr. pastor, for der har ikke været meget honning at slikke lier på Hvirring hede. Lærer Bruuu, Vinten-Enncr.
En mand havde været gift med tre koner, og om dem sagde han: Gud velsign salig Rimp og salig Knyt, men Fanden sku ta hend, der vild ingen ting bestill. Frøken Svendsen, Sindal.
Hyrdedrengens klagemàl. Dåwen æ lonng, å træskuen æ tonng, mælldmajeren æ smo mæ let temaj àpo, tiile àp à silde i sæng, fanden sku tiin [Jæns Hansen] få dræng. Adslev. Mikkel Surensen.
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: A!" Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
