I krigstid kom en af de tyske soldater, der var her oppe i Jylland, ind til en gammel kone, der sad uden for gården og forrettede sin nødtørft. Soldaten sagde: Kann ich nicht ein glas bier kriegen? Konen svarer: Næjj, bier hå vi engen ow, di doo ålld samel sist or. Oøl, mo'r. Øøl hå vi et ow;, wå kåål brugger en væjjrpjæser. Das stinkt so...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
I Vile i Salling havde en kone kogt grød til deres onden. Pigen paste på et lille barn, de havde, og det krøb kanske på jorden. Så siger hun: "Det søile barn det er missel så kold på sin røv." Moderen gik ude i kjøkkenet, og så siger hun: "Du kan sætte den over æ grødgryde lidt." Hun sætter det også over. Men lidt efter råber pigen: "Vor mo'r! nu skider...
Gamle Søren Johnsen sagde: Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej. Hvad er det for en spådom? Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej. I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
De rejner, å de suser, de sier sa grat i sky, Gu nåå vi arme jøwre, vi har så landt te by! vo skræjer han serrer sa gat i ly, gid skam sku tæjj ham å sæt ham urren æ boj. Æ buu i æ klåww. æ pigger i æ ståww, æ drenger i æ boosgrof, der ka di læg dem å såww. Fol, Sønderjyll. P, II. Lind.
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Da Spaniolerne var her, lå der nogle i Kvarter ved en Mand i Skårup. En Dag savnede han hans Kat og gik og ledte efter den. Så siger han til dem, han har i Kvarter: »I har sku da ikke set vor Kat?« Så klapper én ham på Skulderen og siger: Jo, det kunde de såmænd godt sige ham, hvor den var bleven af, »for Fatter har selv spist det bedste Stykke.« Da blev...
Der går Varsel for alle Slags Gilder. Man har hørt Knivene og Gaflerne rasle, som om de blev pudsede, Dugene har vendt sig i Skuffen o. s. v. Da Christian den Ottende var død, og en gammel Kone hørte det, udbrød hun: »Jøsse Kors, a hår nåk tændt, te a sku høor sáen nåt, får æ Dug hår væend sæ i mi Skof.« Holger Rordam.
Der var en brud, der blev tvungen til af hendes forældre, at hun skulde have en anden en end hendes kjæreste. Så havde hun svoret på, at hun ikke vilde have ham og ingen andre, og da de kommer til Brudepøt, så vælter vognen, og hun brækker halsen. Smykket skal forst have fløjet af hende, og så sku'de den Slemme have kommet og taget hende. Den brud var...
Peder Husmand, der var fodt på Luen mark, var en skifting, og han sagde, at han havde syv brødre i Eskilds høj, der er tæt udenfor gården, hvor hans forældre boede. Han gik i hele sit liv i eu lang hvid sløvkjole og var aldrig i bukser, spiste altid op, ihvor meget man satte for ham, så han vidste ingen måde, fik altid travlt om aftenen, og gik og...
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
Dæ war en mand, han haj wot i Rais (Randers), da han så kjoo hen a væjen om awtenen å vild' hjem, så tøt han, dæ kam nååd ebag ætte woenen å såå: "Næe 'u komme hjæm, så ka 'u helsen mi søster å sæjj, dedde Hikke fræ Hakke æ døj." No, dengang manden war så kommen hjæm, å di sad å fæk dje nætter, så seje han: "A véd aldrig, hwa de war, a høor ijawten; de...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. A æ så illd tepas! siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed, men han blev jo lige godt ved...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
En gammel husholder på Krisenborg, der hed Dorte, stod en dag og bagte pandekager til alle folkene. Dejen var rort sammen i en balle, der stod ved siden af hende. Så kom grevinden ud i kjokkenet. Nå, du bager pandekage]'. Doite! Så skar Dorte et stykke af og tog med fingeren og rækkede hen til hende med de ord: Smag, Deres nåde. Ja, hun smagte: De...
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
Man må ikke synge, medens brødet er i ovnen, så falder det fra. Velstrup, Haderslev amt. F. L. Gr.
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
