Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Hansen på Mosegård og hans elev kom en dag ind til Jakob Mikkelsen i Beder. Så vilde han opvarte dem med en bitter, men da han nu hældte den op, viste den sig at være fuld af fluer. Så råber han: A troede, det var perikum, a sier, de æ flower; Kjæsten Mari, kom mæ et støk jakonnet. Stationsforstanderen, Mårslet.
Per Mikkelsen og mig og et par andre vi havde været til marked i Holstebro og lå oppe i Frøjk om natten. Så fik vi jo noget at spise om aftenen, og da var vi sultne og kunde ikke se synderlig til, hvordan maden så ud, så da kunde vi gjærne spise noget, Men om morgenen, vi skulde spise frokost, da kunde vi bedre se til det. Smørret var ikke pænt, men så...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Anders Nissen i Hjortlund skulde kjore med degnen hen til Tornum, og så syntes han, at hans egen vogn var for simpel, og heller ikke havde han nogen agestol, men sad på et sædeknippe. Han gik da hen og lånte præstens vogn. Da gik der en stelde (o: hjularm, akselstok) i stykker. Den gang han leverede præsten vognen igjen, sagde han: En wa sku rødden, hr....
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. Hvad bliver jeg skyldig? spurgte præsten, da dagen var endt. Det bliver 1 rigsdaler, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken. Ja, men min kjære mand, husk...
En matros kom gående op ad Gammelstrand, nærmende sig en madam, der bøjede sig ned mod sin balje og vendte agterkastellet imod ham. Da han kom hende på siden, kjendte han hende og råbte: Død og Helvede, moer, er det hende! hvor hun er bleven tyk og fed, hun har jo en røv så bred som hele Fyen". Hun svarede: Siger han det, min faer, da skal jeg sku bede...
En mand i Vester-Lem graver i en høj, og der finder han en sort potte. Den flyer han kvindfolkene, da han kommer hjem. Så siger de til ham: Hvorfor tog du den hjem? du kunde lige så godt have ladet den blive der, for der vil nok blive ondt ud af det. A, siger manden, det betyder vel ikke noget. Der fiskedes helt ved Håstrup den gang, og der går...
En enkekone havde en kalv, der var bleven syg, og da hun også havde tro til, at en klog Sællænder kunde hegse, kaldte hun ham til sig, for at han skulde se på kalven og mulig kurere den. Ja, mo'r, siger han, jeg kan give jer et godt råd. ¦ Det var godt, men hvad fejler den? Den har sku tandpine, mo'r. Ja, det kunde hun da ikke begribe, at en...
Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Ved en konfirmation på Mols blev en rig gårdmandsdatter og en husmandsdatter konfirmerede. Den første var tungnem, og den anden behovede ikke at tie præsten et ord. Det var moderen så stolt af. Sondagen efter skulde de til annexkirken, og begge familier var kjorende dertil, gardinanden i en god befordring, og husmanden med en ussel hest for. Så kjorer...
Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
