I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
Jeg havde en gang lovet degnen i Torsted at synge for ham til begravelse, da han var taget ned i hans eng. Jeg kommer til kirken, men folk sagde, at præsten var endnu ikke kommen. Han har vel glemt det. Jeg gik så ned til præstegården. Da sad han ude i loen og var ved at kaste byg og havde flået bukserne dygtig op. God dag, sagde jeg, der er...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
Go dav! Tak! Hvor æ do fræ? A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
Pastor Lassen havde en særegen måde med sine konfirmanter. Han gav dem gjærne et lille stykke at lære, og det var nu let nok. Men så kom han til en dreng, der aldrig kunde læse et ord. Så siger han til ham: Nu kan du følge med herind i kammeret. Han turde ikke, for han var ræd for, han skulde have prygl. Du skal ikke være ræd, jeg skal ikke gjøre dig...
En degn i TJndersted, Pandrup, plejede at låne et par bugser af en mand, når han skulde synge i kirken, for han havde ingen selv. Så blev han uvenner med manden og kunde ikke mere få bugserne. Næste søndag mødte Pandrup i kirken i underbugser. Så siger præsten: Nej, nu bliver det for galt, Pandrup. Ja, siger degnen, det kan sku ikke blive...
En Furbo kom ind på herredskontoret i Skive. Fuldmægtigen kom busende imod ham: Hvad vil De? Han svarede: Hold hold, mi fåer, a kam sku et får no. Ja, hvad ærende har De her? De hår a sku et glemt. Har de nogle papirer at aflevere? Ja, dem hår a Fanden støde mæ i mi hat, mi fåer. Lauritsen, Strandby.
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
da.etk.JAH_06_0_00080
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Hansen på Mosegård og hans elev kom en dag ind til Jakob Mikkelsen i Beder. Så vilde han opvarte dem med en bitter, men da han nu hældte den op, viste den sig at være fuld af fluer. Så råber han: A troede, det var perikum, a sier, de æ flower; Kjæsten Mari, kom mæ et støk jakonnet. Stationsforstanderen, Mårslet.
