Der har i sin tid været en præst i Hjerk, der kunde mane, men han var en gang kommen galt fra det. Det var Kjen Pæjesder fra Vium, han var kommen i lag med, og hun slog bogen fra ham to gange. Han duede ikke til noget siden den tid, faldt helt sammen og kunde sidde hele dagen som fraværende, indtil han med ét sprang op og råbte: "Det var en Fandens Kjen...
Almindelig gik ingen igjen, før der kom kristenjord på kisten. Her kunde kådhed afstedkomme ulykker. En karl, der hjalp at grave en grav, tog en håndfuld jord med sig, som han listede sig til at lægge på den dødes kiste. Men det kan nok være, der blev spektakel den nat. salling. p. chr. chr., knebel.
Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
Der gik en præst igjen i Selde kirke. Af og til prøvede han på at bestige prædikestolen og gå foran alteret, men hver gang foer han igjen tilbage som ramt af en usynlig hånd. Også i Jebj&rg kirke færdedes en præst. Han havde lovet aldrig at knappe sine bukser ved det venstre knæ. Men da han blev gammel og ikke selv kunde trække i klæderne, hjalp hans...
Min farmoder, Maren Kristensdatter, tjente som ung i Hedegård. En aften var min farfader gået ud at besøge heade, for de var den gang forlovede. Hun fulgte ham nu lidt ud, og idet de stod og vilde skilles, kom der noget farende om ved dem med en umådelig fart, så det var umuligt at se, hvad det var. Hun sagde da: "Her kunde du have fået et rask følgeskab...
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
Tved kirke skulde først have været bygget mellem Tved og Dejret, men matcrialierne blev flyttede o. s. v. Der er fundet grundsten, som kunde tyde på, at der på pladsen har været kapel eller kirke. Kirken ligger nu tæt nede ved havet, og præstegården lige ved siden af. p. chr. Christensen.
Pastor Jægers oldemoder kjørte sammen med nogle flere til Stege. Omtrent en halv mil uden for byen kom de forbi et hus. Da råbte hun: «Hvi holder I dog ikke og hjælper til, der er jo ild i huset, og den gamle mand der brænder inde.» Man troede, at hun pludselig var gået fra forstanden, og kjørte videre. Men da vognen var kommen til Stege, hørtes der...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En kone, der gik fra Gamstrup til Roslev, så en lygtemand hoppe ude i kjæret. Det blev hun meget benavet over. Men da hun kom til Kolhals i Poslev, hvor vejen gik mellem to haver med gårde ved, troede hun sig sikker og udbrød lettet: «Nu kan du kysse niig i min r..!» Det skulde hun dog ikke have sagt, ti nu stod han pludselig ved siden af hende på diget....
Simon i Hestbæk kjørte til Viborg med skattekorn, og det blev omtrent aften, inden han igjen kom fra byen. Da det nu var helt aften, og han kom ud i heden ad Skive til, kom en lille mand til ham og bad om at kjøre med. Simon spurgte, hvem han var, og hvor han var fra, og manden svarede: "Det er sært, du ikke kjender mig, jeg er din nærmeste nabo og boer...
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
I højen ved Vedhøjgård havde Jens Torndal ladet indrette en teglovn, og der blev da så galt fat i gården, at ingen kunde være der. Jens gik da en aften om til højen og bad og tiggede om at få fred, men han fik kun det svar, at højen rejste sig op på gloende pæle lige for hans næse. p. Chr. Chr., Knebel.
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: Men hidtil har dog Herren hjulpet. Det gjør jeg sku altid, når jeg kan, lagde herremanden til. Lærer...
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708