Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
Den gamle præst i Knebel, Wnrming, kunde vende viaden. Ea gåg kom der ild i nogle gårde, som lå ved siden af præstegården, og den stod i fare. Præsten sad imidlertid oppe i Agri og drak med pastor Møller der og Rørdam fra Tirstrup. De fik så bud til ham, om kan vilde komme hjem. En hel del af hans tøj var allerede bragt ud, da han kom. Så siger han: »I...
Maren å Mætt' stu i æ stætt' å bost å flætt' å ba te, æ ræjn sku lætt'. Æ ræjn lætt, å æ køjer bejst; hejs om æ kuer, bejs hjem, hejs i æ klåwvv, læ foer i æ ståwvv, læ hønen såvvw, te de ær halles mæjjda. Kr. Mågård.
De kom jo noget for op i forrige tider end nu. Så var der en dreng, der hed Skjovmåten (Skjæve-Morten),han var kommen så tidlig op og skulde ud efter bæsterne. Da han kom op på vor mark til noget, de kalder Porsdammene, så siger han: «Der går sku en hest, det var godt, du kunde komme til at ride, og han havde blot en tornekjæp i hånden. Han kom godt nok...
Pastor Neergård i Ugilt sagde en dag til en konfirmant: Når man tog indvoldene af et lille føl og indvoldene af dig og lagde ved siden af hverandre, så kunde jeg sku ikke kjende, hvilket der var hvilket. Frøken Svendsen, Sindal.
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. Kan du roge tobak? siger han. Ja, a kan, og a begyndte at stoppe. Hvem bar lært dig det? Det har min bedstefader. Det skulde han pinnede også! Jørgen Peter...
Når der kom en fremmed til Furboerne, skjænkede de forst en dram og drak den, og så lukkede de bordskuffen op, tog et stvkke brød op, bed en bid brod af og flyede til den fremmede med de ord: Wæ så gowe, mi fåerc, skjænkede dernæst ham, og da han havde drukket, tog han også en bid. og sa blev brødet lagt ned i skuffen igjen. Vile.
En præst i Udby på Sjælland skulde hen at berette en syg mand. Da præsten kommer ind, sidder han op i sengen med en salmebog i hænderne, og idet han rokker temmelig stærkt med dem på dynen, siger han i en sodladen tone: Herre Gud, hr. pastor, hvad skal der blive af mig i det andet liv? Dertil svarer præsten rask: Det skal sku nok gå for dig, du skal...
Jesper Nifinger kom ind til min nabokone her oppe lige osten præstegården og siger: Moer, har I ikke noget at give mig til min ojen i dag? Nej, a har ikke, hvad har a, a har sku ikke andet end en tår sure vælling. Så er det han siger: Mo'er, vedst I hvans, dem vilde a Fanen mæ allerhelst ha'. Så kunde hun ikke blive fri for ham. Dem kunde han jo...
En kone fulgte sin døde mand til jorden. Da de gik ud af kirken med liget, tog nøglen i hendes kjole, og så troede hun, det var en frier, der rykkede i hendes kjole. Hun hviskede da: "A ka sku it, for a hå låwed wå kåel et." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
A war kp ve æ præjst å sku ha mi baer fond tot Så sa^ præjjstmadammen en kn/s fi-mø, a sku driÆ- ku\ mæn a villd er, á a såå: "Næjj tak, far æ buer hk wåt ed wal nr^er, de skal a et ha nøj kiv." E. T. K.
Der var en mand, der boede i Bjærggard i Gjellerup, de kaldte ham Anders Bjærggard. Han kjorte mog ud på de grønne agre om foråret og såede byg i moget og harvede oven på, altsammen uden at pløje. Da de siden spurgte ham ad: Hvordan blev dit byg, Anders? svarede han: Det blev sku godt nok efter æ lejlighed. Niels Uglsø. Sonder-Os.
Æ agger æ lonng, å æ træskur æ tonng, æ mælldmadder æ smo, å æ medassowwn æ fo, å ålldsamel jawer di o, en ska strææv å go, tejele åp å silde i sæng, te Fanden sku tejen i Tokhiict fa dræng. Gadbjærg.
A endda, mæ sølle dreng a ska tiile å mi seng ud å fløt æ væjer, di ajer hår ed bæjer. A so te æ swel mi maww dænd wa huel, a so te æ nø/, dær wa låndt te æ bo/', æ daww di æ låring, å æ træsko ær tånng, æ mælldmarrer æ smo, å æ målldtirrer æ fo, å hwær så sååi di, te a sku go. Borbiærg. M. Moller. Sir.
Nissen kunde sidde oppe på Ladet og sætte hans Ben ned imellem Stængerne. Så gjør han det en Dag, da Drengen går og moger i Stalden, og så siger Nissen til ham: »Sku æ Nisses Laller.« Da Drengen nu ser deher Laller, så tager han Mogskovlen og tørrer af på dem. Nu vilde Nissen så hævne sig på ham, og han tager ham Om Natten, da han sover, og bærer ham op...
Flere Gange har Folk i Giver mødt Bjærgfolk. En Mand mødte en af dem en Aften og spurgte ham, hvem han var. Han fik den Besked: »De ær Skjælbuund, a vild nier å ha Åtte mæ mæ, vi sku te Sobjærre, dær æ Bassel i Awten.« Skjelhøj ligger i Skivum Hede syd for Byen, og Ottebanken er i Skivum Bakker norden for. Men hvor Sobjærg er, vides ikke. Søren Andersen,...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
