185 datasets found
Danish Keywords: skue Place of Narration: Mølholm ved Vejle
Rådhuset i Vejle er bygget på det Sted, hvor der har stået et gammelt Kloster. Derfra gik efter Sagnet en Løngang, som skulde udmunde i Tidseltoft, der findes imellem Vinding Hule og Fjorden. I Tidseltoft skal også ligge en stor Skat begravet. Min Bedstefader og hans Broder, den ene var Skipper, og den anden Lods, de skulde en Morgenstund ro ind til Byen...
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
da.etk.DS_07_0_01390
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
I Nørreherred på Mors, i Særslev sogn, der havde de megen ulykke i en gård. Børneue Hk udslæt og blev syge og gik næsten fra forstanden og var så sære. Så søgte manden til en klog kone på Himmerland, og vilde da have et råd, sådan og sådan var det, de havde tie børn, og de var så foiundrede over, at de sådau kuude blive sære hverén. Så sagde den kloge...
da.etk.DS_07_0_01343
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
Provst Sørensen flyttede fra SoJbjærg til Karby, og kort efter at de kom der, blev der en del af deres sølvtøj stjålet. Det var af så stor en værdi, at provsten krympede sig ved at vise det igjen, men fruen blev ved med ham, og så siger han, at hvis hun turde vove den risiko, der var ved det, måtte han jo prøve på det. Tyven skulde komme med det inden 2i...
En præst i Solbjærg på Mors, ved Navn Møller, var klog på at vise igjen. Fruen havde vasket, og da var en del af hendes tøj blevet stjålet. Det var hun meget forknyt over og gik så ti! hendes mand og fortalte det. Hvis det var ham mulig at skaffe det til veje, skulde han endelig gjøre det. Da var det en dag, de fik torv hjem, og der var nogle til at...
da.etk.DS_06_0_01060
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: “Det behoves sku ikke”, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: “Af jord . . . .” Således gjorde han også de...
da.etk.JAT_06_0_00503
Kjøbmandskarlen kommer til en enke, der var inde at kjøbe sager til hendes mands begravelse, og slår ud om frieri til hende. Men hun svarede: "Der var en ved mig tredjedagen efter hans død, men det var sku for silde." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
da.etk.JAH_03_0_00401
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. “God dag”, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig”, siger hun, “vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig”. — “De tager vel fejl”, - siger,*, præsten, “De véd nok ikke, hvem...
da.etk.JAT_06_0_00530
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: “Hvem var det, der sov i kirken i dag?” Degnen svarede: “Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor”. Dertil føjede præsten: “Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?”...
da.etk.JAT_06_0_00455
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: “Men hidtil har dog Herren hjulpet.” — “Det gjør jeg sku altid, når jeg kan”, lagde herremanden til. Lærer...
da.etk.JAT_02_0_00100
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00065
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: “Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand?” Ja, han...
da.etk.JAH_06_0_00770
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: “Er der nogen i dag?” Han svarede: “Ja, der er en halv snes stykker”. — “De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af”. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. “A nej, fåer,” siger hun, “han sku seje mi loer”. — “Afy, hvad vil jeg se hendes lår?” Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
da.etk.JAH_06_0_00502
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. “Jænniken sku nøk jer, I tuller!” Kristian Bystrup, Morum.
da.etk.JAH_05_0_00639
En mand fra Tørring, Ras Povlsen, var til bryllup hos Jon på Jævngyde mark, og da han gik hjem om natten og kom ud i Rander Krog, var der én, der gik og plovede. Så måtte han til at kjøre ploven for den, og blev ikke fri, inden det blev dag. Han måtte kjøre hele natten. Da det dagedes, blev det henne alt sammen, og han vidste ikke, hvor det blev af. "Så...
da.etk.DS_05_0_01546
Har man hikke, skal man blot sige: »Hikke mikke mødte mig i vangeled, gav mig sod mælk at drikke, der at jeg aldrig mere sku' få hikke,« så går hikken straks over. F. L. Gr.
da.etk.DS_04_0_01929
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
da.etk.JAT_06_0_01230