Justitsråd Lange til Eskjær var dømt til slaveri på livstid, men holdt naturligvis en i sit sted. Dog måtte han møde hvert år ved nytårstid iført slavedragten og vise sig for kongen. Sagen var, at han havde ejendomme i nærheden af Kjøbenhavn, og en latrine havde afløb til Peblingesoen, hvorfra Kjøbenhavn og kongen med fik vand. Han vilde nu ikke bøje sig...
Der boede to kvinder i et hus i Tise. De var så dygtige til at hekse, at de endog, når de gik hen at tigge mælk, kunde få mælkekovsen til at dandse foran, mens de nok så magelig gik og strikkede bag efter. Præsten, som da boede i Grætrup, kunde ikke lide dem, og for at drille ham gik de meget tit til alters. I steden for brød lavede da præsten to runde...
Inger Gudiksdatter, der var enke og havde en lille gård i Hoslev, havde lagt noget for Jens Lund, der gik forbi hendes gård om aftenen til sin kjæreste, en gårdmandsdatter, som ban ikke måtte få. Derfor skulde hans hesog være hemmelige, men Inger havde en hund, der altid gav hals og forfulgte ham et langt stykke. Jens slog hunden ihjel, og det var...
I Grynderup, Sæby sogn, boede en mand, der kunde hekse. Han så en dag sin uven kjøre til Sæbygårds mølle og vidste altså, at han snart måtte vende tilbage igjen. Han løb nu hen ad vejeu og lagde noget. Imidlertid var hans gode ven, Lavst Grove, allerede nede i møllen. Han kjørte nu hjem, da den anden kom, og da han kom til det, der var lagt på vejen,...
En sommer hørte jeg, at lærer H......i Tise lå meget syg, og efter hvad jeg kunde tænke, havde han kræft i maven. Han havde som seminarist i Ranum været forlovet med den kloge kones datter i Vindblæs, men slået op med hende. Moderen havde da forhekset ham, men det virkede først flere år efter. Medens han lå syg, var man hos datteren om, at hun skulde...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
Ved konfirmation hørte man nøje efter, hvordan et barn svarede, hvis forældre var mistænkte for hekseri. Det gav da et skrig, hvis det svarede ja til præstens spørgsmål. Hjemme fra var det naturligvis formanet til at sige nej, men havde sjælden mod dertil. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_07_0_00520
En gammel præst i Hem lod sig somme tider overtale til at bringe en sag i lave igjen. Da et stykke lærred var stjålet, måtte præstens vaskekone op at tale med madammen, og præsten viste det da igjen. Man så tit om aftenen, at han lukkede sit studerekammervindue op, og en stor sort puddelhund sprang ud der af. P. Chr. Chr. Knebel.
da.etk.DS_06_0_01083
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Jens Rytter i Rerup kom i ry ved følgende lejlighed: En vinter var han som så mange andre på Limfjorden at stange ål. Da han gik hjem med ålene sammenbundne på ryggen, gik tre unge overmodige gårdmandssønner hen og skar snoren over og drillede ham på anden måde. flan lovede dem da, at de en gang skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad ham. Siden...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster faldt i krigen, og da han kunde forvise kuglerne, måtte man lave kugler af arvesølv, dem kunde han ikke stå sig for. Han blev ramt af ialt 3, og samme 3 kugler kom den samme aften, han var skudt, og lagde. sig i bænkekrogen i folkestuen på gården. Her lå de, indtil hans lig kom; ti vel forsøgte man på flere måder at...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster red alt hvad han kunde ud over heden, og lige så rask kastede en lille sort mand grøft bag efter ham. Man måtte derfor kalde præsten af prækestolen, og så var Lykke standset. Han tog hesten i tøjlen, så den gjorde en bue til siden, og sådan endte også den grøft, der fra Rælings søndre ende gjorde skjel imellem...
Man har hørt selvmordere græde i moders liv. Enkelte kunde se, når et selvmord var nær for hånden, og kunde sige til andre, når han gik forbi: Ham ser vi ikke mere. Man kunde se en sort hund følge dem, og Djævelen spøge for dem, til han fik dem. En mand tænkte på at hænge sig, men fortrød det, da han lagde rebet om halsen, navnlig da han mærkede, at...
En gammelmand heri Knebel varen gang ude på marken at hente et læs ærter. Da de kjørte lige på den jævne jord, smækkede vognen om og væltede, uden at de kunde se den fjærneste grund til det. De tog så en anden vogn og fik læsset på, hvad der var tabt, og så rejste de vognen med den klat, der endnu lå i den. Da de nu skulde til kjøren med ærterne igjen,...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster stod i pagt med den Onde. Han kunde færdes på to steder på én gang, og når pigerne troede ham langt borte og gjorde sig til gode med fløde, stod han pludselig hos dem og sagde: »I flyder (o: skummer) i jer mund og kjærner i jer r . . « p. Chr. Chr., Knebel.
I Rybjærg boede en mand, der hed Volmer. Da han en aften var ude at kjøre, blev han af noget djævelskab trukket af vognen og ud, så langt tommen nåede. Men den holdt han ved, ti han havde en fornemmelse af, at hvis han slap, var alt ude. Hans store hund hjemme mærkede imidlertid uråd, og først da den kom ham til hjælp, slap han, men var da meget...
da.etk.DS_05_0_01996
Pastor Jæger mente selv at have oplevet adskilligt. Mens han boede i Kjøbenhavn, var således hans vindue sprunget op tre gange, skjøndt han satte krogene forsvarlig på, og da han noget uhyggelig til mode vilde gjennem en lang gang forføje sig til sit soveværelse, stod der ved enden af gangen en skikkelse. Idet han nu troede, det var en af hans...
Iver Krogsgård i Rydbjærg døde omtrent 1800, og han gik igjen. Hans enke bad provst Stjernholm om hjælp, men han svarede, aj han nu var for gammel dertil, og henviste til pastor Kragh i Junget, der var i ry for sin manen. Man lagde snart mærke til, at der i Krogsgårds grav var en hulning langt ned, og der gik han op, sagde man. En nat, da C. Valdemarsen...
En mand, der havde skåret mønnetørv på en andens jord, så man efter døden sidde på huset om natten for at lægge dem på. Da hans søn var kommen i trætte med sin nabo, og denne ikke kunde stå sig på anden måde, bemærkede han : "Pas du på, du ikke kommer til at ride på en husende som din fader. Da sonnen hørte dette, blev han tavs. Det virkede altså....
