170 datasets found
Danish Keywords: skue Place of Narration: Borre Møen
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: “Er der nogen i dag?” Han svarede: “Ja, der er en halv snes stykker”. — “De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af”. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. “A nej, fåer,” siger hun, “han sku seje mi loer”. — “Afy, hvad vil jeg se hendes lår?” Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
da.etk.JAH_06_0_00502
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. “Jænniken sku nøk jer, I tuller!” Kristian Bystrup, Morum.
da.etk.JAH_05_0_00639
En mand fra Tørring, Ras Povlsen, var til bryllup hos Jon på Jævngyde mark, og da han gik hjem om natten og kom ud i Rander Krog, var der én, der gik og plovede. Så måtte han til at kjøre ploven for den, og blev ikke fri, inden det blev dag. Han måtte kjøre hele natten. Da det dagedes, blev det henne alt sammen, og han vidste ikke, hvor det blev af. "Så...
da.etk.DS_05_0_01546
Har man hikke, skal man blot sige: »Hikke mikke mødte mig i vangeled, gav mig sod mælk at drikke, der at jeg aldrig mere sku' få hikke,« så går hikken straks over. F. L. Gr.
da.etk.DS_04_0_01929
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
da.etk.JAT_06_0_01230
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: “For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag”. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
da.etk.JAT_06_0_00435
En småmand ude på Hvirring hede var bleven syg, og så kommer præsten ud til ham i sygebesøg. Så siger han til ham, om han håbede nu, han skulde få det bedre hinsides. “Ja, det var sku ikke godt andet, hr. pastor, for der har ikke været meget honning at slikke lier på Hvirring hede”. Lærer Bruuu, Vinten-Enncr.
da.etk.JAT_06_0_00010
En mand havde været gift med tre koner, og om dem sagde han: “Gud velsign salig Rimp og salig Knyt, men Fanden sku ta hend, der vild ingen ting bestill”. Frøken Svendsen, Sindal.
da.etk.JAT_03_0_01808
Hyrdedrengens klagemàl. Dåwen æ lonng, å træskuen æ tonng, mælldmajeren æ smo mæ let temaj àpo, tiile àp à silde i sæng, fanden sku tiin [Jæns Hansen] få dræng. Adslev. Mikkel Surensen.
da.etk.JAT_01_0_00046
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. „Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: „A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: „A!" — „Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00593
I 1828 eller 1829 var det et grumme vådt år, og om vinteren efter dode der mange får. Der ligger en by i Bjurnsholm sogn, som hedder Overlade. I den ene gård der kom syggenen forst, og konen var helt fortvivlet over det. Så en dag kom manden ind og sagde: “Nå, Kjæsten, glæj dæ no, wå Kjæsten, no doer di ander djer foer sku asse.” C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00019
En rig mand sad til bords med hans kone og børn og skulde til at spise. Der var dyppelse på bordet, og så lod en burfugl, der hang lige oven over, en lille smule falde fra sig ned i sovsen. Så siger manden: "Det skuld æ sku ha gjoer, da skuld vi ha høer en spitakel." Hans Nielsen, Adum.
da.etk.JAH_03_0_00267
Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
da.etk.JAH_01_0_00064
Den gamle præst i Knebel, Wnrming, kunde vende viaden. Ea gåg kom der ild i nogle gårde, som lå ved siden af præstegården, og den stod i fare. Præsten sad imidlertid oppe i Agri og drak med pastor Møller der og Rørdam fra Tirstrup. De fik så bud til ham, om kan vilde komme hjem. En hel del af hans tøj var allerede bragt ud, da han kom. Så siger han: »I...
da.etk.DS_06_0_01217
Maren å Mætt' stu i æ stætt' å bost å flætt' å ba te, æ ræjn sku lætt'. Æ ræjn lætt, å æ køjer bejst; hejs om æ kuer, bejs hjem, hejs i æ klåwvv, læ foer i æ ståwvv, læ hønen såvvw, te de ær halles mæjjda. Kr. Mågård.
da.etk.DS_02_G_00306
De kom jo noget for op i forrige tider end nu. Så var der en dreng, der hed Skjovmåten (Skjæve-Morten),han var kommen så tidlig op og skulde ud efter bæsterne. Da han kom op på vor mark til noget, de kalder Porsdammene, så siger han: «Der går sku en hest, det var godt, du kunde komme til at ride, og han havde blot en tornekjæp i hånden. Han kom godt nok...
da.etk.DS_02_D_00098
Pastor Neergård i Ugilt sagde en dag til en konfirmant: “Når man tog indvoldene af et lille føl og indvoldene af dig og lagde ved siden af hverandre, så kunde jeg sku ikke kjende, hvilket der var hvilket”. Frøken Svendsen, Sindal.
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. “Kan du roge tobak?” siger han. “Ja, a kan”, og a begyndte at stoppe. “Hvem bar lært dig det?” — “Det har min bedstefader”. — “Det skulde han pinnede også!” Jørgen Peter...
Når der kom en fremmed til Furboerne, skjænkede de forst en dram og drak den, og så lukkede de bordskuffen op, tog et stvkke brød op, bed en bid brod af og flyede til den fremmede med de ord: “Wæ så gowe, mi fåerc, skjænkede dernæst ham, og da han havde drukket, tog han også en bid. og sa blev brødet lagt ned i skuffen igjen”. Vile.