En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: Det behoves sku ikke, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: Af jord . . . . Således gjorde han også de...
Kjøbmandskarlen kommer til en enke, der var inde at kjøbe sager til hendes mands begravelse, og slår ud om frieri til hende. Men hun svarede: "Der var en ved mig tredjedagen efter hans død, men det var sku for silde." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: Men hidtil har dog Herren hjulpet. Det gjør jeg sku altid, når jeg kan, lagde herremanden til. Lærer...
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. A nej, fåer, siger hun, han sku seje mi loer. Afy, hvad vil jeg se hendes lår? Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. Jænniken sku nøk jer, I tuller! Kristian Bystrup, Morum.
En mand fra Tørring, Ras Povlsen, var til bryllup hos Jon på Jævngyde mark, og da han gik hjem om natten og kom ud i Rander Krog, var der én, der gik og plovede. Så måtte han til at kjøre ploven for den, og blev ikke fri, inden det blev dag. Han måtte kjøre hele natten. Da det dagedes, blev det henne alt sammen, og han vidste ikke, hvor det blev af. "Så...
Har man hikke, skal man blot sige: »Hikke mikke mødte mig i vangeled, gav mig sod mælk at drikke, der at jeg aldrig mere sku' få hikke,« så går hikken straks over. F. L. Gr.
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
En småmand ude på Hvirring hede var bleven syg, og så kommer præsten ud til ham i sygebesøg. Så siger han til ham, om han håbede nu, han skulde få det bedre hinsides. Ja, det var sku ikke godt andet, hr. pastor, for der har ikke været meget honning at slikke lier på Hvirring hede. Lærer Bruuu, Vinten-Enncr.
