300 datasets found
Danish Keywords: skue Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. „Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: „A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: „A!" — „Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00593
I 1828 eller 1829 var det et grumme vådt år, og om vinteren efter dode der mange får. Der ligger en by i Bjurnsholm sogn, som hedder Overlade. I den ene gård der kom syggenen forst, og konen var helt fortvivlet over det. Så en dag kom manden ind og sagde: “Nå, Kjæsten, glæj dæ no, wå Kjæsten, no doer di ander djer foer sku asse.” C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00019
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: „Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
da.etk.JAH_02_0_00104
Tæt ved Ashøjene — det hojeste punkt i Ty — boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
da.etk.JAH_06_0_00226
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
da.etk.JAH_06_0_00140
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: “Det behoves sku ikke”, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: “Af jord . . . .” Således gjorde han også de...
da.etk.JAT_06_0_00503
Kjøbmandskarlen kommer til en enke, der var inde at kjøbe sager til hendes mands begravelse, og slår ud om frieri til hende. Men hun svarede: "Der var en ved mig tredjedagen efter hans død, men det var sku for silde." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
da.etk.JAH_03_0_00401
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. “God dag”, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig”, siger hun, “vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig”. — “De tager vel fejl”, - siger,*, præsten, “De véd nok ikke, hvem...
da.etk.JAT_06_0_00530
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: “Hvem var det, der sov i kirken i dag?” Degnen svarede: “Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor”. Dertil føjede præsten: “Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?”...
da.etk.JAT_06_0_00455
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: “Men hidtil har dog Herren hjulpet.” — “Det gjør jeg sku altid, når jeg kan”, lagde herremanden til. Lærer...
da.etk.JAT_02_0_00100
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00065
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: “Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand?” Ja, han...
da.etk.JAH_06_0_00770
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: “Er der nogen i dag?” Han svarede: “Ja, der er en halv snes stykker”. — “De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af”. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. “A nej, fåer,” siger hun, “han sku seje mi loer”. — “Afy, hvad vil jeg se hendes lår?” Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
da.etk.JAH_06_0_00502
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. “Jænniken sku nøk jer, I tuller!” Kristian Bystrup, Morum.
da.etk.JAH_05_0_00639
En mand fra Tørring, Ras Povlsen, var til bryllup hos Jon på Jævngyde mark, og da han gik hjem om natten og kom ud i Rander Krog, var der én, der gik og plovede. Så måtte han til at kjøre ploven for den, og blev ikke fri, inden det blev dag. Han måtte kjøre hele natten. Da det dagedes, blev det henne alt sammen, og han vidste ikke, hvor det blev af. "Så...
da.etk.DS_05_0_01546
Har man hikke, skal man blot sige: »Hikke mikke mødte mig i vangeled, gav mig sod mælk at drikke, der at jeg aldrig mere sku' få hikke,« så går hikken straks over. F. L. Gr.
da.etk.DS_04_0_01929
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
da.etk.JAT_06_0_01230
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: “For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag”. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
da.etk.JAT_06_0_00435