Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
En karl i Mar ri-Malene havde været til legestue i Tjerrild (udt.: Tierild), og så blev han så ringe, at han slet ingen ting kunde få til føden, de måtte tage en kniv og vriste hans mund op med, sådan var den kneben sammen. Så bentede de en kone i byen, dervarklog, og hun kurerede ham. Hun sagde: »Dukunde have dandst med den pige i aftes, der forlangte...
Min moder fortalte efter hendes aldefader Niels Enevoldsen, at han en gang havde hørt én klage sig så stærkt oppe på kirkegården, og den sagde, at der var lidt til én og intet til to. Så rev han hans forrer flig af hans skjorte og tog hans ene hosebånd og gik hen og lagde på graven. Hun skulde have født to børn, og de havde kun flyet lidt med til den...
Dem, der kvæler dem selv, de skal have kniv og strikke med i kisten. Da smedens kone her i byen hængte sig, fik hun strikken med sig og så deres brødkniv, for den havde de skåret hende ned med. An' Fiskers, der skar hende ned, sørgede for det. maren knudsdatter, uglbølle.
Slanter-Lavst havde en karl, der havde dron sig. Imens han lå lig, gik han ind og spurgte ham efter, hvor hans sjæl var. Han satte sig op på hans røv og sagde, at den svævede. Ja, så kunde han lægge sig igjen. maren knudsdatter, uglbølle.
Én havde lovet sig til Fanden, men for at blive fri, havde han fået så mange præster til at møde, deu gang tiden var kommen, han skulde have ham, og de skulde jo fri ham. De havde hver tændt sig et lys og sat det der inde. Endelig kommer denneher gamle Slanter-Lavst,h.an var nu bleven æbag, og spurgte, om han måtte ikke tænde et lys. Jo, det fik han lov...
Der \ar en mand på Kálvø, der hed Værum, han gik igjen på gården, og blev så manet sif hr. Clausen i Mørke. Han var kjørende et stykke af vejen, men så var der et sted, kusken skulde holde, for han måtte ikke med helt derhen, og så flyede han ham en bog, den skulde han beholde, til han kom og tog den igjen. Der vilde komme to og forlange ham til at...
Bregnet kirke skulde have ligget ved Almos stente, et lille stykke oven for Rønde og imellem Rønde og Kalvø. Hvad der blev bygget om dagen . . . maren knudsdatter, uglbøile.
da.etk.DS_03_0_00837
Når arbejdsfolkene går fra kirken, efter at den er bvgget færdig, det første de da møder, det skal graves levende ned. I Mørke er der gravet et lam ned. På Torsager kirkegård lige så. De kan somme tider se, det render og Lopper. I Bregnet er det en hest, og den har også nogen set. Maren Knudsdatter, Uglbølle.
Sybille har spået, at der skal gro en torn op i Viborg sø, og en hvid skade skal komme og bygge der. Tornen er groet op, og de har lagt en bro ud til den for at se efter skaden, og den er også kommen. En kone i Torsager, der er født i Viborg, har fortalt mig det. Hun har også spået, at Holger Danske og Burmand de skal stå op, og de skal vinde Danmark med...
En pige i Marri-Malene vilde ikke giftes, inden hun var de halvtreds. Men da hun så blev gift, fik hun syv born på én gang, og de blev bårne til Ryomgård på et tinfad, for at de skulde se dem. Maren Knudsdatter, Uglbølle.
Der var to gårde i Ommesirup, og den ene mand var fattig, og den anden var rig, og det kom af, at han havde en nisse. Så skulde den fattige broder også have lykken, og så kjorte de nis ned til ham på en hjulbor. Nu vendte det sig sådan om, at han blev rig, og den anden fattig, men om det var uisses skyld, vidste de jo ikke. Maren Knudsdatter.Uglbølle.
I Morke fik nissen smor i sin grød hver aften. En gang var det kom toet for langt ned, og han kunde ikke finde det. Så kvælld han to røde køer, men siden måtte han skaffe to igjen. Om morgenen, konen kom ud at malke, tykte hun, de to køer var så skidt tilpas, og så gik hun ind og snakkede med sin mand om det. Det hørte nis, og så sagde han: »Maren,...
En nis sad i et høhul og drillede hunden og sagde : «Tosselall, ta i den to, tosselall, ta i den to!» og så stak han den ene fod og så den anden fod ud til hunden, som stod bunden neden for. Det stod en karl og hørte på, og så listede han sig hen og skjowd ham ned til hunden. Men om natten tog nis en havfjæl og lagde over kjallen, og så tog han karlen,...
To nisser var kommen op at slås om deres fodring. En karl, der hed Terkild,*var kommen forbi og vilde gå et sted hen. Men da han nu så slagsmålet, vilde han gjemme sig i nogle træer, og der stod han så og så på, hvordan det gik. Endelig råbte den ene: «Så du nu, Terkild i trunten, a sto mæ ilii\val.> «Jamen du fik endda det sidste slag,» sagde...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
