A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
Folk har fortalt, at der er sat en Kiste fuld af Penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-Siden. Den skal være sat ned i Ufredstid, og den samme Gang blev der gravet et Sølvtaffel ned i Marselisborg Skov. Som et Mærke var der oven over bleven lagt en Sten, hvorpå der var indhugget en Hestesko. Mange har forsøgt at finde Stedet og Stenen, men hidtil har det...
Der har været en hellig Kjelde i Vester-Mølle Skov tæt ved Skanderborg. Det er et lille Korn nord for Over Mølle. St. Hans Aften kom der til alle, der fejlede noget, lamme og øjensvage, og de kom endog langvejs fra. Rasmine Kirkegård, Jegsen. Fruering S., Hjelmslev H.
da.etk.DSnr_03_0_00619
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver ens om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulde skabes om, og så flyer han hende Kjæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe der var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
En ung præst var bleven provst, og han skrev så på en af de forste rundskrivelser til præsterne i provstiet: Til de mig undergivne præster. Da skrivelsen kom til ham igjen, havde den sidste præst uden på konvolutten skreven: Til den mig overgivne provst. Lærer N. Ødum, Svendborg.
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
En mand plejede at give præsten en mortensgås. Så kom han en gang igjen med en gås, og præsten gik hen og skrev den ind i sin bog. Da siger manden: Hvad er det, De skriver, hr. pastor? Han svarede: Jeg skriver den ind. Skriv så også, at jeg tog den med hjem igjen. Det sagde han, for at det ikke skulde blive en ret, og præsten måtte gjore det....
En dreng var så forkuet hjemme og fik altid skyld for hvad ondt der blev gjort. Så en dag kom han til kirke og kom ud at stå imellem de andre drenge, imens præsten hørte dem over. Han kommer da til ham med det spørgsmål: Hvem har skabt verden, min dreng?" A véd da mig fri!" E. T. K. Efter en anden fortæller var præstens spørgsmål således: Kan du...
