En bladderivalsremsning: vrovleremse. Karen Jeppesdatter, Brøndhjærg.
da.etk.JAT_06_0_01024
Lars i Søndergårde ved Hadsund, som går under navnet den hvide pottemager, han agerer klog mand. En dag kom der sådan en simpel karl ind til ham og sagde, at han var gået ind til ham, for han vilde gjærne have et hitte råd af ham, han var kommen for nær til en pige, og han gav sig jo så jammerlig. Til sidst siger Lars: Det er hedst, du går hjem og...
da.etk.JAT_06_0_00245
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
Der var en gammel kone i Astrup, der hed SkrædderKaren, hun kunde gjøre sig til en hare. A tjente i en gård i byen, og manden der, som var ungkarl, var altid ilde skjeldt med den hare. De skar f. eks. aldrig så meget hakkelse, der jo var ikke mere, end der kunde gå i en hakkelsekop. Så hentede de en klog mand, og han kom. Lige med ét så siger han: »Lad...
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at...
En sølle iattig kone i Vester-Tisted (o: Kongens Tisted) kom op ti! præsten og sagde, om han vilde ikke komme til hendes hjem, for hun kunde ikke være der på nogen optænkelig måde, der kom en sort hund og lå der. Min mands søster boede netop i huset og hørte godt nok, hvordan det var. Denlier kone var bleven gift med en enkemand, og snakken gik, at han...
En kone i Møltrup, der hed Mariane Hywl (Hjul) hun var så uforsigtig at komme til at læse i en slem bog, og så kom der én ind og spurgte om, hvad hun vilde ham. Hun svarte, at hun vilde have bud efter hendes mand. Han tjente ude på Randrup helt der ude ved Skibsted. Så kom han så forhjappet i én støvle og én hosefod. »Hvorfor sender du sådan bud efter...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
En ung præst var bleven provst, og han skrev så på en af de forste rundskrivelser til præsterne i provstiet: Til de mig undergivne præster. Da skrivelsen kom til ham igjen, havde den sidste præst uden på konvolutten skreven: Til den mig overgivne provst. Lærer N. Ødum, Svendborg.
