En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
En kone skulde til et barselgilde og bære barnet, og da hun var noget fin på det, gik hun hen og lånte eu silkekjole. Den gang hun kom hjem, mærkede hun, at der var en bog i lommen, men den brød hun sig ikke mere om end det samme og tog og smækkede den op på en hylde ved bjælken. Hun tænkto jo, at hun kunde tage den med igjen, når hun bar kjolen hjem....
Når agerhønsene kommer nær til busene, eller man kan høre dem skrige, er det imod vinter.
da.etk.JAT_03_0_01869
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
1324, Når hanen galer om eftermiddagen, får vi frost om uatten. Jørg. H.
Når skronneborsen skogrer om aftenen, vil det give regn den næste dag. A. H. Povlsen.
Når kragen råber: Gvulk, gvulk, spår den ondt for én. H. P. Nielsen, Sejling.
Til enhver tid betyder det ulykke, når man hører en krage skrige uden før vinduerne. Karl Timmermann.
Brokfuglen og mågen skriger efter regn, da de kun kan drikke regnvand. Jørg. II.
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
I skjellet mellem en gård i Grejs og min faders gård, pløjer én om natten. Man kan om foiårstiden høre hans plovhjul skrige. Det er på nogle agre, der kaldes Lundagre. For det spøgeries skyld har man nu sat et stort dige til skjel. Det er ved den østre side af vor mark, ved den vestre er der intet dige. K. n. HOVgArD, tåning.
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: ->Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Når katten slikker sin røv, vil det give stads vejr, toer den øret, giver det ondt vejr. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når katten kratter i et træ, så vrider halen om til den ene side; og den side, den vender til, vil vinden vende sig til. Kristen Ebb esen, Egtved.
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00973
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
