Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
Der blev en kræmmer slået ihjel her nede i Åsted, det er ikke langt her fra. De havde siddet og spillet kort med ham og vundet en del penge fra ham, og så vilde de vel have det fra ham altsammen og endda være pæne folk. De fik ham op ad møllen og lagt ind i en seng, men møllerens folk vidste ikke af det. Bag efter hængte de ham inde i det samme...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
En karl oppe af Holsten, eller hvor han var fra, han drømte, at der var så mange penge i Lodal henne mellem Roslev og Bajlum. Så spørger han sig frem efter pladsen og finder den også. Han grov ned og fandt pengene. Der sad en kok på dem. Så trækker han af hans uderfrakke og sætter kokken på deståend, lav han tog pengene. Men han tog dem ikke allesammen....
"Den, der kan nøglen til Hvirvelbakk' find', den kan hele Danmark vind'" Hviirelbakke er til nord fra den vesterste gård i Ytrup. Der gik tre karle en aften efter at ville grave i den, for de havde set et lys derover, men de blev rædde for noget, de så, og rejste tilbage. maren primdal, navtrup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der har været en kirke omme i Harre, der hed Frue kirke. Den lå på min moders ejendom. Der var tre nonner i Norup, de var af det kongelige, og de gik derover til kirke. De gamle har fortalt, at der har været et nonnekloster i Norup. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_00676
Folkene i Nykjøbing vilde have haft Sæby klokke til stormklokke, for det den var så svær. Så blev der drilet et hul i den for at tage noget af klangen. peder ladefoced, navtrup.
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
1324, Når hanen galer om eftermiddagen, får vi frost om uatten. Jørg. H.
Når skronneborsen skogrer om aftenen, vil det give regn den næste dag. A. H. Povlsen.
Når kragen råber: Gvulk, gvulk, spår den ondt for én. H. P. Nielsen, Sejling.
Til enhver tid betyder det ulykke, når man hører en krage skrige uden før vinduerne. Karl Timmermann.
Brokfuglen og mågen skriger efter regn, da de kun kan drikke regnvand. Jørg. II.
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
I skjellet mellem en gård i Grejs og min faders gård, pløjer én om natten. Man kan om foiårstiden høre hans plovhjul skrige. Det er på nogle agre, der kaldes Lundagre. For det spøgeries skyld har man nu sat et stort dige til skjel. Det er ved den østre side af vor mark, ved den vestre er der intet dige. K. n. HOVgArD, tåning.
Når en krage sidder uden for huset med hovedet vendt imod det og skriger, spår det lig. Marie Johansen.
