På Ostergård i Salling er der et kammer, som kaldes det blå kammer, og derfra skal man jævnlig ved midnatstid kunne hore gjennemtrængende skrig. Her boede en gang en gruelig streng herremand, som havde en datter, der var bleven kjæreste med en skovfoged eller skytte på gården. Det fik herren at vide, og han lod uden videre skytten skyde og datteren sætte...
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
En aften, da posten kjørte fra Skive til sit hjem i Linie, og han kom midtvejs, kom der en kvinde hen til vognen og spurgte, om hun ikke kunde komme op at kjøre. Det kom hun da også, men da hun kom op, og de havde kjørt lidt, blev han noget forskrækket, ti han opdagede, at hun havde kvindeskjæg, der stak ud fra hovedtørklædet. Han lod imidlertid som...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
I Givskud boede omkring 1838 en Mand, der hed Lars Jensen Lund. Han gik ellers under Navnet Skaldel-Lars og omtales som en gudsforgåen Krop. Tillige med var han meget fordrukken. Før han kom til Givskud, boede han i Torlund i Ejstrup. Den sidste Søndag han var der, var han og Konen til Alters i Snede Kirke. Efter Altergangen gik Manden på Kroen, hvor han...
En skal ikke spøge med Djævelen. Sådan var der i en Gård i Vinten vesten for Horsens en Pige, som pralede med, at hun ikke var ræd for nogen Ting, ikke en Gang for Fanden selv. Om Julen havde Karlene efter gammel Skik standet en Julebuk, og da JuleaftensNadveren var spist, spørger de Pigen, om hun turde dandse med Bukken ude i Laden, når det blev Midnat....
Jeg har kjendt en ung Mand, Nikolaj Ibsen, der i sin Ungdom blev ansat som Skriver eller sligt på Glorup. Da han mødte i Pladsen, blev der den første Aften anvist ham Værelse i en Sidefløj, og han gik rolig i Seng. Ud på Natten vågnede han ved at se, at der var Lys i Værelset, og da han nu rejste sig i Lejet for at se, hvor det kom fra, så han en Munk...
En fin Frue havde været i Selskab og skulde kjøres hjem om Aftenen. Idet hun nu steg ind i Vognen, bemærkede Kusken, at hun havde mange Diamanter og Guldringe på sig, og så besluttede han at plyndre hende og kjørte en anden Vej. Da de havde kjørt en Tid, syntes Fruen, det varede så længe, inden de kom hjem, og hun så da ud af Vinduet og opdagede nu, at...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
Kammerherre v. Krogh var Administrator over Godset her, og han kunde ikke lide, at det Krucifix, der hængte over Korsdøren i Gram Kirke, skulde blive der, og kaldte det ligefrem et Skabilken. Ved en Reparation af Kirken gav han da Befaling til, at det skulde tages ned. Men Arbejdsfolkene vilde ikke lægge Hånd på Værket, og Mesteren kom da med en...
På Kjørup Gods var der en Gang en Ejer, som hed Podebusk, og han skal have bygget en forfærdelig stor Kirke der, med et Spir, der var så højt, at de sejlede vild ude på Havet efter det, for de troede, det var et Tårn eller Spir i en Kjøbstad. Klokkerne i Kirken var så svære, at da de ringede første Gang med dem, efter at Kirken var færdig, så revnede...
Lige efter Treårs-Krigen, da Soldaterne var komne hjem, blev der holdt store Gilder med Spil og Drik og Mad rundt om i Byerne. Et Sted i Rønninge Sogn blev der da også afholdt Gilde. Ud på Natten blev Folk svirende og øre i Hovedet, og så var der en Karl imellem dem, der var en ryggesløs og ugudelig Krop, og da det stod allerhøjest, spottede han med...
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
