206 datasets found
Danish Keywords: skrig Place of Narration: Navtrup
Østen for Harre Kirke er der en Høj, som hedder Hællehøj, og på Østergård boede i gammel Tid, da den var en Herregård, en Herremand, som hed Måssehas. Han havde været Højen for nær og taget noget af den, og da kom der et gloende Hjul ned fra den og brændte Gården af. Denher Måssehas han var gal over det og rendte runden om Ilden og sagde: Da var det og...
da.etk.DSnr_01_0_00446
Der var en Pige i Harre, hun havde lagt sig til at sove ved en Høj, der kaldes Breggeshøj, den er nu henkjørt, og hendes Fader havde allerede begyndt at tage nogle Knolde fra den. Den ligger langt ude i Heden vesten for Harre nede efter Vejles Bro og Sallingsund. Så faldt hun i Søvn. Den Gang hun vågnede, var hun helt tosset, og hun foregav, da hun kom...
da.etk.DSnr_01_0_00425
Der er en Bakke her på Navtrup Ejendom sydøst for Kirken og norden til Dal Mølle, der kaldes æ Dalbakke. En bitte Dreng, Povl fra Dalstrup, havde hørt sige, at når en satte 15 Bøgepinde på Højen runden om det Hul, de havde Udgangen af, så kunde en kalde dem ud. Han fandt jo Hullet, og så råbte han og sagde: »Ellekon', Ellekon', er du herind', så skal...
Der har stået et Hus her ude vester på i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kj ælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad. En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom: »Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan også være her.« Det var tit, der blev...
Der er et bitte Stykke firkantet Hede her i Vester fra os, noget Skratning, der kaldes Lingkjær, der har de hørt en Rok, som har snurret, og set en Jomfru, der spandt på den. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00196
Der er en bitte Høj vesten for Harre Kirke nede i Heden, og der har en gammel Mand, som kom sildig hjem en Aften fra Fjorden, set nogle bitte rødhovede Drenge spøge omkring den. De er også blevne sete en anden Gang. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00146
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
da.etk.DSnr_01_0_00141
Der er en Høj omme i Vile vesten for Norup, der kaldes Norups Høj. Povl i Norup og Mads Bødker så nogle Drenge med røde Luer på rende runden om Højen. Maren Primdal.
da.etk.DSnr_01_0_00023
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
da.etk.DS_07_0_00529
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Henne i Roslev var en kone ved at kryste ost, og hver dag hun gjorde det, kom der en skruptusse og keg i hendes ostekar. Å, hvor hun var gal på den. Endelig snap hun tussen i det ene ben og holdt den til ilden og sved den godt runden omkring. Derefter slængte hun den ud i noget tordenvand, der stod udenfor, for der var lige kommen et tordenskyl. Kort...
da.etk.DS_07_0_00140
I Hjerk skolekammer i den nørre side er der noget skidteri, og det var i ledtog med det fra Dragshøj og foer sammen. Degnen mærkede, at der altid var sådan uro der inde, når det blev mørkt. Han hed Lavst Busk. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01703
Der var noget skidt i Hjerk præstegård, og der er også én manet ned i det vestre gårdsled. Præsten, der gjorde det, hed Niels Arø, og han har konfirmeret min moder. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01685
En ungkarl gik en aften over min moders ejendom, og da kom han til at følges et bitte gran op ad bakkerne med en jomfru, der havde en bitte hund med. Men så forsvandtes de. Han gjorde jo regning på, at de var oppe fra Frue kirke. Han fortalte mig det, den gang a tjente ved hans forældre. maren primdal, navtrup.
Hans Snabe, der boede i Tovstrup huse, havde forvart nogle skillinger i et kålgårdsdige, han vilde unde hans børn. Hvorfor han lagde dem dér, véd vi ikke, men han mente vel, han kunde der have dem i bevaring. Så døde han, men gik hjem efter hans penge, og kom i linnedet, han var lagt i. Der boede en mand nede vesten for, som hed Jens Iversen, han havde...
da.etk.DS_05_0_00971
Det har været skik her i Navtrup, at de gav præsten ti ol sild af hvert sildevåd. Når han fik dem røget, lagde han dem op på kirkeloftet, og der gjemtes de, til de blev brugt. Så skulde pigen op hver morgen at hente en snes stykker til deres davre, men det var hun ikke godt fornøjet med, da hun var bange for at komme i kirken, når solen ikke var oppe. En...
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
Der var en i Vium, der hængte sig selv. Hun var så meget slem til at gå igjen, og så blev hun manet ved en høj, der hedder Kapelhøj, imellem Hjerk og Vium. Præsten smed en skilling til hende, han gav en skilling for hver, han manede, og han manede mange og var en dygtig mand. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00373
2015 Der var en pige, der havde sådan en frygtelig tandpine. Så fik hun det råd, at hun skulde have kirkemuld i en klud og lægge ved dem, og det skulde hentes på kirkegården ved midnatstide. Men hun kunde ingen få til at gå derop og hente det, de var bange hveren. Endelig tråj deres tjenestekarl frem, han mente, han var den mest modige. Men den gang han...