338 datasets found
Danish Keywords: skred Place of Narration: Vejen
I flere År så' vi et Lys fra Gronvang. Det stod norden for Gården på Thomsens Mark, for ved nogle Lerhuller. Vi så' det så tydeligt, at det stod der. Marken, som Thomsen nu ejer, hørte den Gang til Niels Hermans Gård her i Vejen, hvis Ejer da hed Frank. Denne Frank havde en Dreng, som passede hans Koer, og han vilde en Sommerdag bade i dette Hul, hvor...
da.etk.DSnr_02_J_00119
Der var en Gårdmand i Jelling, der hed Mikkel Grej sen. I hans Storstue ved et Vindue hørte de, at nogen slog på ligesom med en Hånd. De gik ud for at se, hvad det var, men der var ingen Ting. De gik også op i Stuen og så', men der var heller ingen Ting. Det var i Foråret 1794. Men så på Midsommerdag samme År kom der Ild i Gården. De havde en Søn og en...
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
da.etk.DS_03_0_01148
En Mand i Lille-Værløse var død og blev begravet. Men da Begravelsesfolkene kom hjem til Gården, sad den døde og red på Taget i sine Skindbugser og tværstribede Ærmer og med sin Toplue på. Så vidste Folkene ikke bedre Råd end at få Bud efter Præsten, han boede i Farum og hed Ågård. Da Gjengangeren så Præsten, skred han ned af Taget, og Præsten forfulgte...
da.etk.DSnr_05_0_00868
Der var en Mand her ovre i den gamle Kro, hed Per Rytter. Så var der en gammel Kone, som sagde ham, at der skulde komme et Lig tværs over Tofterne fra Nørrebyen, og hun havde set, at én af dem, der bar med Liget, faldt under Ligbåren. Så faldt det ind med Vinter og Islæg, og der blev også et Lig, hvor Per Rytter skulde være med til at bære. Han fik nu...
da.etk.DSnr_02_H_00415
Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
da.etk.DSnr_02_G_00101
I Obling, Sønder-Bork sogu, skred taget ned på en gård ved højlys dag. og omendskjøndt de gav sig til at tække igjen, skred det atter ned. Det gik for sig i stille vejr. Der kom en kone forbi gården i iniddagslaget, og da arbejdsfolkene kom ud igjen, lå taget på jorden. De mente, at hun var en heks. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_00474
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
da.etk.DS_05_0_00219
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
1 og 1 og 1 til, 5 og 5 og 5 til, 3 gang 9 og 4 gang 10 og 5 og 5 og 5 til, hvor meget er det? 100.
da.etk.JAT_06_0_00854
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. “Å, du kommer så tit*, siger faderen, “men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
da.etk.JAT_05_0_00244
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: “Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender”. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
da.etk.JAT_05_0_00225
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i bes”g ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom”, sagdo hun, “jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker”. Fru Anna Holm, Vejen.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
da.etk.JAT_04_0_00297
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: “Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør”. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: “Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
da.etk.JAT_04_0_00232
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203