En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
I Spentrup præstegård er der også noget skidteri ved det. I deres staldvæg har der været et hul, der aldrig kunde være lukket, om det er der endnu, véd jeg ikke. Den gamle Kristen Tygesen, fader til Niels Tygesen her i Linde, tjente i sin ungdom St. St. Blicher for kusk. Så var det en aften, han var kommen i sin seng, da hørte han ude i stalden, det var,...
Min mormoder, som blev fodt i Ajstrup, Gjerlev herred, den nat, da Soreu Stoffer stjal Bossens flæsk, lige i midnatsstunden, kunde somme tider se mere end andre folk, og troede selv, at det kom af, at hun var et midnatsbarn. Således hændte det sig en nytårsaften, da hun havde været i byen og kom hjem, at hun, for hun gik ind ad doren, så ind ad vinduet...
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
En Mand i Lille-Værløse var død og blev begravet. Men da Begravelsesfolkene kom hjem til Gården, sad den døde og red på Taget i sine Skindbugser og tværstribede Ærmer og med sin Toplue på. Så vidste Folkene ikke bedre Råd end at få Bud efter Præsten, han boede i Farum og hed Ågård. Da Gjengangeren så Præsten, skred han ned af Taget, og Præsten forfulgte...
da.etk.DSnr_05_0_00868
Der var en Mand her ovre i den gamle Kro, hed Per Rytter. Så var der en gammel Kone, som sagde ham, at der skulde komme et Lig tværs over Tofterne fra Nørrebyen, og hun havde set, at én af dem, der bar med Liget, faldt under Ligbåren. Så faldt det ind med Vinter og Islæg, og der blev også et Lig, hvor Per Rytter skulde være med til at bære. Han fik nu...
Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
I Obling, Sønder-Bork sogu, skred taget ned på en gård ved højlys dag. og omendskjøndt de gav sig til at tække igjen, skred det atter ned. Det gik for sig i stille vejr. Der kom en kone forbi gården i iniddagslaget, og da arbejdsfolkene kom ud igjen, lå taget på jorden. De mente, at hun var en heks. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_00474
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Katrine Kristensdatter, en Brud her fra Rump, skulde til Kloster og have hendes Brudekappe. Da hun gik over Arrild Bro, kom der en hvid Skikkelse og skred forbi, hun så ikke, den gik. Hun blev ved at fortsætte sin Vej, og så blev den henne med det samme. Ane Andersen, Rurup. Arrild S., Haderslev Vester A.
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
